1. Home
  2. Bilnyheder
  3. 1980’ernes kongeklassse kommer til Aarhus
0

1980’ernes kongeklassse kommer til Aarhus

1980’ernes kongeklassse kommer til Aarhus
0
0

Den populære tyske DTM-klasse der hærgede Europa i firserne og starten af halvfemserne skal nu for første gang nogensinde køre i Danmark.

Der er garanti for en fantastisk motorsportsoplevelse på dansk jord til sommer.

Deutsche Tourenwagen Classics har besluttet at køre 2017-sæsonens første løb under Classic Race Aarhus i weekenden den 19.-21. maj.

“Det er en stor nyhed som vi har arbejdet et stykke tid på at få til Danmark. Nu er det så lykkedes os at få en aftale med en af de lækreste klasser i Europa og det er ganske enkelt et scoop”, lyder det fra Mike Legarth, direktør hos Classic Race Aarhus i en pressemeddelelse.

Under navnet Deutsche Tourenwagen Classics genoplivede tyskerne sidste år den enormt populære DTM-klasse som den så ud i firserne og halvfemserne da den var på sit højeste.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Mange af de samme racere og kørere, der dengang kørte i den hæsblæsende klasse er med igen og der er gode chancer for at også den danske racerkører Kurt Thiim er iblandt dem.

Thiim vandt DTM tilbage i 1986, hvor han kørte Rover 3500.

Danske Kurt Thiim vandt mesterskabet i 1986 og var i mange sæsoner frem en særdeles populær og succesrig kører i DTM-serien.

Danske Kurt Thiim vandt i sin blå/hvide Rover 3500 mesterskabet i 1986 og var i mange sæsoner frem en særdeles populær og succesrig kører i DTM-serien.

Dengang tiltrak løb i serien over 100.000 motorsportsfans havde millioner af TV-seere. Det var en af de eneste løbsserier i Europa der i popularitet for alvor kunne måle sig med Formel 1.

I Aarhus køres der om point i det samlede mesterskab. Det giver for et glædeligt gensyn med de berømte dueller mellem de to ærkeklassiske standardvogne Mercedes 190E Evo og BMW M3, men deltagerlisten er lang og der er masser af legendariske biler til start, såsom Ford Cosworth, Audi V8 quattro og den eksotiske Alfa Romeo 155 VG TI.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

Der er virkelig noget glæde sig til.