Home Bilnyheder Hyundai IONIQ scorer fem stjerner i Euro NCAP

Hyundai IONIQ scorer fem stjerner i Euro NCAP

Hyundai IONIQ scorer fem stjerner i Euro NCAP
0

Hyundais IONIQ får de maksimale fem stjerner i international sikkerhedstest og vinder danske motorjournalisters ærespris.

Til februar kommer Hyundai IONIQ til Danmark med tre forskellige motortyper – el, hybrid og plug-in hybrid. Den uafhængige testorganisation, Euro NCAP har netop sikkerhedstestet bilen med topresultat – fem stjerner fik IONIQ.

Nødbremsesystem, vognbaneassistent, blindvinkelsensor og adaptiv fartkontrol er nogle af de sikkerhedsfeatures, som findes i IONIQ, og som har været med til at sikre de fem stjerner, der er det højest opnåelige antal hos Euro NCAP.

Ærespris til IONIQ
Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) tildelte i forbindelse med kåringen af Årets Bil i Danmark 2017 klubbens ærespris til den bæredygtige Hyundai IONIQ.

”IONIQ tilbyder tre niveauer af miljøvenlighed, ren samvittighed og et indtryk af solid teknik og mekanik til priser under 300.000 kr. for de to tilgængelige varianter på nuværende tidspunkt (hybrid og el). IONIQ giver el- og hybridbilismen et venligt skub fremad,” sagde MKD’s formand Ebbe Sommerlund i forbindelse med prisuddelingen.

Læs også:  Liberal Alliance kræver lavere registreringsafgift på biler

Hybrid til februar
Hyundai IONIQ kommer som nævnt i tre forskellige versioner. De kommer i handlen på tre forskellige tidspunkter i det nye år. Hybridversionen kommer til februar, el-bilen rammer det danske marked i løbet af foråret, og endelig kommer plug-in hybriden i sensommeren.

Prisen på el-bilen starter ved 269.995,- kr., hybridversionen fås fra 299.995,- kr., mens plug-in hybriden endnu ikke er prissat.