1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. ABT forvandler RS Q3 til Macan Turbo konkurrent!
0

ABT forvandler RS Q3 til Macan Turbo konkurrent!

ABT forvandler RS Q3 til Macan Turbo konkurrent!
0
0

Ønsker du dig en lynhurtig lille SUV til jul, men er budgettet ikke til en Porsche Macan Turbo, så har tuningsfirmaet ABT SportsLine nu svaret på dine bønner.

Selv fra standard bør Audi RS Q3 kunne tilfredsstille dit fartbehov. Motoren er en 2,5 liters femcylindret turbomotor med 340 hestekræfter og 450 Nm, hvilket bringer den tjeppe SUV fra 0-100 km/t på blot 4,8 sekunder. Topfarten er 250 km/t og gearkassen er den syvtrins S-tronic.

Prisen i Danmark for Audi RS Q3 er rundt regnet 855.000 kr., mens en Porsche Macan Turbo koster 1.550.000 kr. Accelerationstiden er faktisk ens, men Macan Turbo kører 16 km/t hurtigere på toppen, og mon ikke dens 400 hestekræfter giver nogle hurtigere mellemaccelerationer.

20 % højere ydelse

ABT Sportsline har dog givet RS Q3’eren noget af en forvandling, således den bør køre fra Macan Turbo. Ydelsen er hævet med næsten 20 % til 410 hestekræfter og 530 newtonmeter.

Foruden motortuningen er der også rodet med affjedringen. Således er der installeret en højdejusterbar affjedring, der kan sænke bilen med mellem 15-45mm! De nye store fælge på mellem 19-21”, fartstriberne, spejlkapsler og det nye bagskirt gør, at man let bør kunne spotte den hurtigere udgave af RS Q3’eren.

Læs også:  Inspireret af Ørkenrally: Audi Q8 e-tron edition Dakar kombinerer eventyr og teknologi

Hvis du ikke kan se forskel, så vil du i hvert fald kunne høre forskellen, da udstødningssystemet er udskiftet til et nyt, hvor de fire udstødningsrør er på 89mm!