1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Aircoss Concept: Citroën tilbage i avantgarde figur.
3

Aircoss Concept: Citroën tilbage i avantgarde figur.

Aircoss Concept: Citroën tilbage i avantgarde figur.
0
3

Citroën er ved at få vendt bøtten, PSA tjener nemlig penge igen. Mon Aircoss er en genfødsel af spektakulært fransk bildesign?

Sidste år gav Citroën os C4 Cactus. En bil, der b.la. på grund af sine ”bilka-puder” på hver side løb med titlen som Årets bil i Danmark 2015. Men allerede nu er franskmændene klar med en ny flaske vin så at sige. Årgangen har de døbt Aircross Concept, og den får officielt præmiere på Shanghai Motor Show i dagene 22.-29. april. Flere internationale bilsites spår, at Aircross Concept bliver Citroëns konkurrent til de kommende Nissan X-Trail og Hyundai Santa Fe-modeller. Selvom Aircross Concept langt fra er franskmændenes første SUV, så er det den første plug-in hybrid gadebil fra PSA-fabrikken.

Som en høj Cactus, men med kræfter

Bilen bærer klare designpræg fra C4 Cactus, B.la. er det aflange instrumentbord, hvor HD-skærme har afløst det traditionelle speedometer , at finde i bilen. Idéen er, at ejerne skal bruge skærmene til styre alle bilens funktioner. Endda fortæller Citroën, at det bliver muligt at hente tredjeparts internetbaserede apps til bilen. De stødabsorberende dørpudder vil også være at finde på den nye Aircross.

Læs også:  Toyota afslører ny generation Land Cruiser

Hvad derimod er en stærk tvivlsom detalje er de bag-hængslede bagdøre. Selvom ”selvmordsdøre” er velkendt, så forbliver de nok en konceptbils gimmick i dette tilfælde. Det samme gælder for de 22-tommer store aluminiumsfælge. Fronten med de specielle todelte lygter kan vi dog godt vende os til som en del af designsproget. Fremover vil langt flere Citroën modeller få samme ansigtsudtryk.

Motormæssigt byder Citroën på en 218-hestes 1.6-liters benziner og yderligere 95 elektriske heste på baghjulene. Med den opsætning lover Citroën en 0-100 tid på 4.5 sekunder og en Co2-udledning på så lidt som 39 gram pr. kilometer. Om Aircoss Concept går i produktion, og hvornår det i så fald vil ske, vil ingen hos Citroën dog ud med endnu.