1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi A8 hybrid kører 15,6 km/l
0

Audi A8 hybrid kører 15,6 km/l

Audi A8 hybrid kører 15,6 km/l
0
0

Audi reklamerer selv for den nye Audi A8 hybrid med sætningen ’’Kræfter som en 6-cyl. motor og en brændstoføkonomi som en 4-cyl. motor”.

Motoren i Audi A8 hybrid er en 2,0 TFSI med 211 hk og 350 Nm fra 1.500-4.200 omdr./min., mens elmotoren leverer 54 hk og 210 Nm. – Den samlede kortvarige maksimale ydelse er 245 hk og 480 Nm!

De kortvarige 245 hk og 480 Nm sørger for Audi A8 hybrid klarer 0-100 km/t på 7,7 sekunder, mens at topfarten er 235 km/t.

Brændstoføkonomien er i klassens top i forhold til ydelse med 15,6 km/l og 148 g/km. – Økonomien er også forbedret ved hjælp af karosseriets materiale som er aluminium, hvilket er op mod 40 % lettere end tilsvarende konstruktion af stål.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Elmotoren kan køre helt op til 100 km/t., mens man kan køre 3 kilometer, hvis man holder farten på 60 km/t.

Kræfterne administreres af en modificeret 8-trins triptronic-gearkasse og med 3-kørerprogrammer, hvor man kan vælge mellem elektrisk drift(EV), sammensætning af elektrisk drift og benzinmotoren samt en sportsfunktion(S) sikrer, at man får mest ud af A8 hybrid.

Produktionen af den nye Audi A8 hybrid vil blive påbegyndt i 2012. – Vi holder dig selvfølgelig orienteret om den danske lanceringsdato.