Test: Audi RS6 vs. Mercedes-Benz E63 AMG S 4MATIC

RS6 og E63 AMG S er, til trods for deres mange ligheder på papiret, to forbavsende forskellige biler. Foruden det, er det de hurtigste stationcars du kan købe i dag. 

Det var en af de uger man så frem til. Der var sat et Amin Jensen-fedt kryds i kalenderen i uge 8 hvor vi havde Peugeot 308 og Opel Insignia på menukortet. Nå ja, og så lige en herlig parring af 1.145 hestekræfter, 1.500 Nm, 16 cylindre og fire turboladere. Flere måneders ængstelig spænding var ovre og var på nippet til at kulminere, en sjaskvåd og alt for tidlig vintermorgen på FDM Sjællandsringen, som vi var valfartet til for at undersøge hvilken af de to familiefræsere der fortjente titlen som verdens hurtigste.

På papiret taler alt for E63 AMG S. Vi kender navnligt de V8-motoriserede AMG modeller for deres evne til at æde bagdæk i næsten samme tempo som de drikker benzin, men når Merceren hedder S til efternavn, er det lig med firehjulstræk, 585 hestekræfter og 800Nm. Det siger Stuttgart er nok til at transportere dens 2.045 kg fra stilstand til 100 km/t på 3.7 sekunder. Afsindigt. 4MATIC, som Benz har døbt deres firehjulstræk er spritnyt i AMG V8-regi og et indslag vi kommer til opleve mere til i fremtiden. Her i E63 er det er af den permanente type med 67 % bag og 33 % for.

Audi’en er ikke langt bagefter. Dens 4.0-liters V8, der i øvrigt også er at finde i en bil som Bentley Continental GT, er 25 heste og 100Nm fattigere, men er 35kg lettere end Mercedes’en. Audi angiver 0-100 km/t overstået på 3.9 sekunder ved hjælp af et Quattro-system, der måske forudsigeligt nok er en anelse mere sofistikeret i E-klassen – modsat AMG’en har Audi en dynamisk kraftfordeling der sender 80% af kræfterne i retning af det hjulsæt med det bedste vejgreb.

Det giver pote på en spejlglat Sjællandsring. Audi’en trodser tallene og ligger sig uproblematisk en fuld vognlængde foran AMG’en, hele vejen op til 150 km/t hvor Mercedes’en på rolig vis begynder at trække RS6’eren ind. Det er til trods for, at E-klassens 7-trins automatgearkasse er udstyret med launch control, hvorimod Audi’ens 8-trins må klare sig i et simpelt ’Sport’-program. Vi prøver et par gange mere med samme resultat og til sidst uden brug af E63’erens launch control. Det giver forbavsende nok træk ud af starthullet, men Audi’en er stadig et godt stykke i front i den modsatte ende af langsiden. Hvad sker der her – er Mercedes fulde af løgn? Usandsynligt. Det er nok nærmere tilfældet, at bilernes accelerationstider er optaget på knastør og ganske plan vej, hvor firehjulstrækkets dynamik har mindre at sige. På en februar-sjasket vej sejrer Audi’s mere sofistikerede Quattro fra stilstand. På en solbeskinnet dag i Sydeuropa er jeg ikke et nanosekund i tvivl om, at E63’eren havde passeret mållinjen i front.

For bag rattet er man ikke så meget som et øjeblik i uvished om, at det er AMG’en der har den bredeste overarm. Uanset hvor i Danmark, i hvilket som helst gear tager det dig aldrig over 7,8 sekunder at miste det lyserøde kort i E63 AMG S. Det kan man betragte som man vil, men faktum er at AMG’eren er skræmmende hurtig, ikke bare for en stationcar. Med Fido, junior og en legekammerat på bagsædet kan du nå 200 km/t 11.8 på sekunder, men ikke uden risiko for at mindst en af dem sprøjtemaler bagsædet på vejen dertil. Har du hang til tyske motorveje, kan du overtale Mercedes til at låse op for 100 km/t yderligere.

5.5-liters bi-turbo’en afløser den 6.2’er, som originalt lagde navn til modellen. Af hensyn til miljønazisterne i Bruxelles er den aflivet i alt foruden SLS AMG, der nu er i sit livs sidste produktionsår. Forventeligt nok, er den hverken lige så vellydende eller omdrejningsvillig som den gamle atmosfæriske enhed, der nok for altid vil have en særlig plads i mangen motorjournalisters hjerte. Med det sagt, har Mercedes skabt en afløser der absolut er AMG-navnet værdigt. 800Nm er mere end i BMW’s kraftigste dieselmotor føles trækkraften uafbrudt og afsindig uanset hvilket omdrejningstal nålen peger på. Lyden er klassisk AMG, om end med lidt nerve fra den bragende og knaldende 6.2’er kogt fra.

Det er en lyd kan få smilet til at brede sig over ansigtet, en lyd der definerer bilen gennem rat og sæde, en lyd man sjældent bliver træt af. Det er en lyd som ruinerer ens brændstoføkonomi og en lyd man hilser varmt velkomment hver gang start/stop rebooter motoren i lyskrydset. Ferrari har netop begået en 3.8-liters turbomotor som indtil videre har fundet hjem i den nye California T. De hævder at den lyder bedre end nogen anden turbokværn på markedet, men indtil da er Mercedes’ 5.5-liters den ubestridte lydkonge af turbo-V8 junglen.

Men lige så hurtig E63’erens acceleration er, lige så langsom er automatgearkassen. Det røde felt bor et sted omkring 6.500 omdr./min, men vil du have et skift før V8’eren rammer begrænseren skal du rekvirere det ved 5.000 omdr./min. Der virker til at være lidt over et halvt sekunds leveringstid på et nyt gear og det føles som et halvt år i en bil så hurtig som E63. Mercedes er i skrivende stund i færd med at lade ny nitrins ’kasse sive ind i programmet, men den har ikke nået AMG-modellerne endnu. Som den vakse læser måske husker, har Mercedes også en dobbeltkoblingssag fra A45 AMG, men den er ikke konstrueret til at håndtere de 800Nm som E63’eren leverer i sin mest potente form.

Det er samme historie ovre hos Audi. Det indlysende drivlinjevalg hos tyskerne ville være deres dobbeltkoblingsgearkasse, S-tronic, men ligesom hos Mercedes kan den ikke stå på mål for 700Nm. I stedet har Audi været på shoppetur hos ZF og er kommet hjem med den fra BMW, VW, Jaguar, Land Rover og Bentley velkendte ottetrins automatgearkasse. Vi har tidligere udråbt den som verdens bedste automatgearkasse og det har dens nye hjem i RS6 ikke ændret på. Den leverer silkebløde skift i automatfunktionen og knaldende hurtige ved brug af skiftepedalerne bag rattet. Det spiller bare. Det er et testamente til gearkassens hurtighed, at jeg hurtigt fik vane for at smide gearkassen i manuel funktion så snart jeg forlod motorvejen. De to gearkasser er som nat og dag og forskellene mellem RS6 og E63 4MATIC ophører ikke her. Nogen af dem er måske ubetydelige. RS6’erens skamlækre kviltede lædersæder støtter væsentligt bedre end E63’erens mere gængse firkantede modeller, der ikke synes væsentligt forskellige fra dem i din gennemsnitlige taxa, bortset fra et par AMG-emblemer i nakkestøtten. Kvalitetsmæssigt er der ikke meget mellem dem i kabinen. Jeg foretrak Audi’ens, men E-klassens interiør virker mere intuitivt, men måske også gammeldags. Sidste, men ikke mindst er der i grunden en halv million kroner imellem dem. Med ekstraudstyr er de begge over tre.

Men uanset hvilken religion man bekender sig til i bilbranchen, er det svært at benægte at Audi efterhånden har fået meget godt fod på det der firehjulstræk. Det samme kan ikke siges om Mercedes. E63 AMG S 4MATIC er Stuttgarts første rejse ud i træk på alle fire og det har skabt en bil der står i absolut kontrast til de AMG-modellerne vi kender og elsker. Mens den baghjulstrukne E63 angrebsvinkel i et sving kan dikteres på speederen, griber og griber S-modellen skræmmende hårdt i asfalten og kvitterer med fart og hæsblæsende meget af det. Styretøjet er præcist og kommunikativt nok, men trækket på forhjulene har bestemt sat sit slørede aftryk.  Når de 392 hestekræfter eventuelt får revet bagenden fri sker det det på voldsom manér og typisk uden varsel. Hvad man måtte have af forhåbninger om at dække landevejen i røgslør fra bagdækkene bør afskrives nu. AMG’ens permanente kraftfordeling sikrer småklodsede bevægelser når man forsøger sidelæns affærer, i det forhjulene, der stadig kæmper med 33 % af kræfterne, straks forsøger at trække den i retning af den nyligt anlagte angrebsvinkel.  Det skete et par gange i løbet af ugen og spolerede prompte den tillid jeg havde kæmpet så hårdt for at opbygge til bilens ellers pålidelige 585 heste. Ultimativt gjorde det E63 S til en langsommere bil, hvilket taget farten i betragtning, måske var i alles interesse.

Til sammenligning er Audi’en et væsentligt mere afrundet produkt og stik mod forventning, en sjovere gadebil. Med 80% kraft på baghjulene giver Ingolstadts dynamiske differentiale dig mulighed for spektakulære udskridninger, såfremt du har pladsen til det og modsat i Mercedes’en sørger bagenden for at telegrafere det i god tid før du sker. Det vækker tillid og gør RS6 til en bedre hverdagsproposition. Set i det lys, kan man måske tilgive at det ikke er helt samme begivenhed at høre den, at starte den op eller at lukke op for speederen. Den er som man kunne forvente mere afmålt, mere syntetisk  i sit udtryk. Men også mere tilgængelig, til dels tilvejebragt af den fantastiske luftaffjedring der gør den magelig som en A8’er når du ikke er i humør til bulder og brag. Den mulighed eksisterer ikke hos Mercedes’en, der brager over ujævnheder og huller, så plasten knirker i kabinen, selv i blødeste affjedringsprogram på fælge, der er en tomme mindre end Audi’ens. Havde E63’eren været baghjulstrukket ville historien nok have lydt anderledes, men i S med 4MATIC kommer AMG’en dynamisk til kort over for verdensmesteren i firehjulstræk, quattro GmbH.

1: Audi RS6: RS6 vinder på gearkasse, drivlinje, komfort og kabine. En sublimt afrundet hverdagsbil, der veksler x-factor for hverdagsanvendelighed.

2: Mercedes-Benz E63 AMG S: Mercedes første forsøg på firehjulstræk er ikke nok til at slå Audi på hjemmebane. Lyd og brutale kræfter gør hver tur til en begivenhed.