1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Brabus gør Mercedes G500 4×4² mere sprælsk
6

Brabus gør Mercedes G500 4×4² mere sprælsk

Brabus gør Mercedes G500 4×4² mere sprælsk
0
6

Mercedes G500 4×4² er en stor krabat, men dog ikke helt så stor som den næsten seks meter lange G63 AMG 6×6.

G500 4X4² blev vist ved Geneve Motor Show tilbage i marts, og nu har Brabus haft fingrene i den. Ikke overraskende har den tyske tuner givet Mercedes G500 4X4² flere hestekræfter, mere moment samt et andet interiør og eksteriør.

Motoren er den 4-liters TwinTurbo med 422 hestekræfter, men Brabus har hævet ydelsen med 78 hk og 100 Nm! Dermed yder motoren 500 hestekræfter og 710 Nm fra 2.250-4.250 omdr/min. Derudover kan det faktisk nævnes, at samme motor er at finde i Mercedes-AMG GT og C63 AMG. Derfor har Brabus også givet den samme tuning som de to førnævnte modeller, og denne tuningspakke hedder Brabus B40 – 500 PowerXtra. Der er dog ikke skruet helt så meget op for ydelsen, da Brabus-udgaverne af de to førnævnte modeller har 600 hypper.

Mercedes Brabus G500 4X4² udgaven accelerer fra 0-100 km/t på 6,9 sekunder og topfarten er 210 km/t. Topfarten er elektronisk begrænset for at passe på off-road dækkene.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

For at nyde motorlyden lidt mere, har Brabus monteret en sportsudstødning, som kan styres inde i kabinen afhængig af, om man har lyst til meget eller lidt buller og brag.

Se også billederne af kabinen her, hvor du kan se Brabus har gjort den lidt mere eksklusiv indvendig.

Den ekstra vilde Brabus G500 4X4² bliver vist ved Frankfurt Motor Show.