1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Dansk introduktion af ny C4 Cactus
0

Dansk introduktion af ny C4 Cactus

Dansk introduktion af ny C4 Cactus
0
0

Den nye Citroën C4 Cactus er klar til lancering i Danmark, og du vil derfor kunne opleve den ved åbent hus hos Citroën-forhandlerne i weekenden d.6-7 september.

Bilen har på forhånd tiltrukket massiv interesse pga. sit meget specielle design, der virkelig skaber interesse i gadebilledet. Selv fortæller Citroën de mener C4 Cactus kombinerer formgivning og anvendelighed på en ny og gennemført måde.

En række teknologiske løsninger C4 Cactus gør brug af er:

  • Airbumps: De fungerer som et grafisk element på siderne af bilen, men i hverdagen beskytter de karrosseriet mod hverdagens knubs.
  • Instrumentering: Den er digital og intuitiv. En 7” touchskærm er standard i alle udgaverne. Der skulle også være masser af plads omkring chaufføren.
  • Forstolene er formgivet efter inspiration af en komfortabel sofa.
  • Passagerairbag i loftet: dette er gjort for at give forsædepassageren mere plads og bedre fralægningsrum.
Læs også:  Fra 0 til 100 på et øjeblik: 3 lynhurtige biler

Citroën har også optimeret bilen iht. design, rummelighed og komfort. Akselafstanden er 2,6 meter, hvilket svarer til Citroën C4. Udvendigt er den kompakt med en længde på 4,16 meter og en bredde på 1,73 meter.

Til den fornuftige

Det har været vigtigt for Citroën, at bilen både skulle være økonomisk og fornuftig. Derfor har man sørget for at begrænse brændstofforbruget uden kostbare teknologiske løsninger. Derfor er vægten holdt langt nede, således vægten på C4 Cactus er reduceret med op til 200 kg ift. den almindelige C4’er. Vægten er optimeret ved hjælp af:

– en kompakt og let platform
– moderne motorer med lille cylindervolumen
– omhyggeligt valg af materiale
– bevidste fravalg – eksempelvis kan bagruder kun delvist åbnes, hvilket har sparet 11 kg, og det udelte bagsæde sparer 6 kilo.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

Således kan dieselmodellen køre 32,3 km/l og udleder under 100 g/km CO2.

Det danske modelprogram inkluderer en benzinmotor ved navn PureTech 82 med enten manuelt gear eller ETG5 gearet med Stop&Start. De to dieselmotorer er hhv. en e-HDi 92 ETG6 og BlueHDi 100, der begge er udstyret med Stop&Start.

Laveste udstyrsvariant har ud over ABS, ESP, 6 airbags og Airbumps både aircondition, fartpilot/hastighedsbegrænser, elruder foran, eljustering af sidespejle, fjernstyret centrallås, læderrat, varme i forsæderne, tågelygter foran med svinglys, tagbøjler, Isofix-beslag ved yderpladser bag samt lys i bagagerummet.

Prisen starter ved 169.990 kr. for en C4 Cactus PureTech 82 Feel med manuelt gear. C4 Cactus vil også kunne leveres som varebil under navnet SportsVan.