1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ekstrem luksus Range Rover
0

Ekstrem luksus Range Rover

Ekstrem luksus Range Rover
0
0

Land Rover Special Vehicle Operations også kaldet SVO, har i samarbejde med det engelske firma Holland & Holland lavet en noget ekstraordinær Range Rover.

For at få opmærksomhed i 2014 må man lave specielle biler, og i samarbejde med Holland & Holland er det ved Range Rover har formået. Holland & Holland bygger de fineste jagtgeværer, og er dermed også indbegrebet er luksus inden for sin branche.

Range Rover Holland & Holland udgaven er bygget på topudgaven af Range Rover, der har udstyrsniveauet Autobiograph Black med længere akselafstand. På bagsædet er der også kommet 183 mm ekstra benplads til de to individuelle sæder, selvom der i forvejen var fin plads. Herefter er interiøret dog forfinet ekstra, således det kun er det bedste af det bedste!
Alt det almindelige træ er udskiftet med særligt fint valnøddetræ, og træ er der bestemt nok af i kabinen! Valnøddetræet er dog også et af de kendetegn Holland & Holland bruger.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

Læder er over alt at finde i kabinen, hvor man ikke har træ eller metal. Læderet er af den fineste slags, og det er bestemt ikke et tyndt lag.

Geværer i bagagerummet

Selvom bilen er speciel nok i forvejen, så er det mest usædvanlige aluminiumskabinettet i bagagerummet. Kabinettet er selvfølgelig til at transportere Holland & Holland jagtgeværer – hvad ellers?

Under hjelmen er der selvfølgelig også kun det bedste af det bedste. Enten den 340 hestes 4.4 liters SDV8 diesel eller 510 hestes benzindrevne 5-liters V8 Supercharged.

Der vil blive bygget 40 udgaver af modellen per år over en treårig periode(i alt 120 stk). Prisen i England bliver £180.000, hvilket er omkring 1,7 millioner danske kroner – dette er vel og mærke uden dansk afgift! Med dansk afgift bliver prisen omkring 5 millioner kroner.

tags: