En drengedrøm går i opfyldelse

Alle raske drenge og mænd går og drømmer om Ferrari. Der er nemlig noget helt specielt over det italienske bilmærke, som alle kender til. For nogen er Ferrari lig med en ekstraordinær køreoplevelse, og for andre fungerer det som et Rolex-ur, nemlig et statussymbol.

Det er primært køreoplevelsen som tiltrækker mig, og det er der en helt speciel grund til.

Udvendigt kan man nok så længe stå og betragte de smukke kanter og buer, hvor der ingen steder er overladt noget til tilfældighederne. Baglygterne er lånt fra Enzo, og sidespejlene er designet aerodynamisk, så luften bliver ledt optimalt hen af siden ned mod indsugningen til motoren. Kort sagt, designet er smukt og tidløst, men det er bag rattet og med motoren tændt magien sker.

Inden motoren tændes kan man hurtigt kaste et blik rundt i kabinen, og hvis man her forventer luksuriøsitet, så bliver man slemt skuffet. ”Stilken” til indstilling af lys er udført i billig plastik, kontakterne til aircondition føles også billige, radioen ser ikke videre indbydende ud, og slår man solskærmen ned vil man normalt se flotte lædersyninger i denne prisklasse, men nej, ikke her.

Men forbered dig på, at du nu har læst det eneste negative i denne artikel, for det er svært at tænke noget dårligt om F430’eren når symfonien starter.
Efter nøglen er drejet rundt, og der er trykket på den røde ”Engine Start”-knap hører man en dyb V8-lyd – 360’eren er mere skrigende. F430’erens lyd vil give de fleste kuldegysninger, og specielt hvis man får monteret Capristo-udstødning.

Efter motoren har fået lidt gas et par gange er det af sted. Jeg triller af sted fra vores kontor i Hillerød, hvor jeg ikke engang når ud fra den første vej før en dreng råber: ”Feeed Ferrariiii”! Jeg nikker tilbage anerkendende, for knægten har jo fuldstændig ret.

Jeg giver den straks fuld gas når jeg kører ud fra vejen. Autofunktionen på F1-gearkassen er allerede slået fra, så det er mig som bestemmer, hvornår der skal skiftes op og ned i gearene.
Bag mig er 490 hestekræfter fra en 4.3 liters V8, og det er først ved 8.500 omdrejninger i minuttet man nyder det fulde udbytte, så der bliver ikke sparet på omdrejningerne. F430’eren føles konstant hurtig, men specielt omkring 4.000 omdr/min sker der noget, og det virker som om den opbygger en form for vredesudbrud, der bliver sluppet løs omkring 5.000 omdr/min, hvor man har det fulde moment. Men festen er lige startet, for man sidder skubbet tilbage i sædet op til omkring 9.000 omdr/min, hvorefter man kan kvittere med et nyt gear, og sådan fortsætter det op til 315 km/t iflg. specifikationerne.

Alle kræfterne bliver sendt til baghjulene, så det kan godt være en ret hæsblæsende oplevelse når 0-100 km/t er klaret på blot 4 sekunder rent. Når der skal bremses ned takker man de keramiske skiver, og den lave køreklar vægt på blot 1.450 kilo.

Tilbage i bilen er kursen sat mod nogle kendte landeveje omkring Tisvilde. Der er både skarpe kurver og kuperet terræn, hvilket gør det lidt sjovere at prøve en bil af denne kaliber end i en 50-zone i indre by.

Jeg kigger ned på rattet, hvor man kan ændre på traction control og det elektroniske differentiale. Systemet hedder manettino, og blev introduceret i F430’eren. Systemet byder på fem forskellige indstillinger:
– ICE: til snevejr etc.
– Low Grip: der løsnes lidt op for ESP, og skiftepedalerne til gearkassen kan bruges.
– Sport: man har alle kræfterne til rådighed – dette er standardindstillingen
– Race: Ferrari siger denne indstilling kun er til banebrug. Gearskift bliver hurtigere og forvent mindre hjælp fra traction control.
– CST: Traction control deaktiveres, men bare rolig, du har stadig ABS aktiveret…

Jeg lader kontakten blive på Sport, og trykker derefter speederen i bund, og gør mig klar til en køreoplevelse udover det sædvanlige.
Styretøjet er hårdt og præcist lige som man ønsker det i en rigtig sportsvogn. Man føler næsten man har taget bilen på, når man kører ud af de snoede landeveje – man er i ét med bilen!

Efterhånden løber jeg tør for asfalt og bremser så småt ned igen, inden krydset i horisonten kommer for tæt på. Oppe i krydset giver jeg den lidt gas mens jeg drejer til højre, hvorefter bagenden ryger lidt ud til siden, men straks bliver der lukket ned for den sjov, da jeg jo blot har menettino-kontakten sat på ”Sport”. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at langt de fleste vil ligne erfarne kørere, men sandheden er at manettino-kontakten er hele hemmeligheden bag.
Jeg prøver et par kilometers kørsel i Race-indstillingen, og bilens karakteristika ændres en hel del til den mere underholdende og hæsblæsende side. Men jeg skynder mig at skifte tilbage til Sport-indstillingen igen, hvor man alligevel finder sig bedre til rette på almindelige veje.

Jeg begynder så småt herefter at vende snuden hjemad mod kontoret, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg kørte en lille omvej, for det er jo ikke hver dag man får en Ferrari for sig selv.

Testmodellen er produceret i maj 2009, og kan leases hos Forza Leasing i Hillerød for 11.968 kr. om måneden.

Ferrari F430 F1 Coupé
4.3 liters V8
Ydelse: 490 hk v. 8.500 omdr/min, 465 Nm v. 5.250 omdr/min
Præstationer: Topfart: 315 km/t – 0-100 km/t: 4 sekunder
Forbrug: 5,4 km/l
Køreklar vægt: 1.450 kg
Mål i cm: 451,2 , 192,3 , 121,4
Bagagerumsvolumen: 250 liter
Brugtpris, under 35.000 km: ca. 595.000 kr. uden afgift