1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er den nye BMW X5M og X6M
0

Her er den nye BMW X5M og X6M

Her er den nye BMW X5M og X6M
0
0

BMW’s anden generation af X5M og X6M får premiere ved Los Angeles Auto Show, men vi kan allerede nu fortælle dig mere om den kraftfulde performance SUV.

Motoren er en optimeret version af den velkendte 4.4 liters V8 med twinturbo. Pga. optimeringerne yder den nu 3,6 % flere heste og 10 % mere moment, men samtidig er brændstofforbruget reduceret og CO2-emissionen formindsket med over 20 %. På papiret kan de to modeller køre omkring 9 km/l og udleder 258 g/km CO2.

I alt yder motoren nu 575 heste og 750 Nm, hvilket gør det til de to SUV’er til de kraftigste firehjulstrækkere i BMWs historie. Gearkassen er en ny ottetrins M Steptronic som tager over for den gamle sekstrins. Kræfterne sendes til alle fire hjul via BMWs xDrive system med fuld variabel fordeling mellem for- og bagakslen.

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

0-100 km/t er klaret på 4,2 sekunder og topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t.

Foruden de mange M-logoer kan man genkende X5M og X6M på de nye bredere kofangere, fronten og de store luftindtag samt diffuseren med fire udstødningsrør. Interiøret er i vanlig moderne M-stil med mulighed for lækre sportssæder.

Forventningerne er store til X6M, som BMW selv fortæller vil kunne klare Nürburgring hurtigere end M3 E92… Hvis dette er korrekt vil X6M klare ringen hurtigere end den nye Range Rover SVR, som netop har sat rekorden. Range Roveren har 550 hestekræfter og klarede Nürburgring på 8 minutter og 14 sekunder, hvilket dermed blev rekorden for en produktionsbygget SUV.

Vi glæder os til at se et par eksemplarer i Danmark.