1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er den nye C-klasse stationcar

Her er den nye C-klasse stationcar

Her er den nye C-klasse stationcar
0
0

Mercedes har løftet sløret for den nye stationcarmodel af C-klassen, der vil være at finde hos forhandlerne fra september måned.

Designet bærer selvfølgelig præg af de almindelige nye C-klasse linjer, hvilket i sig selv bestemt ikke er dårligt. Her på redaktionen mener vi i hvert fald, at stationcarmodellen faktisk er pænere end den lidt kompaktdesignede sedan.

Ligesom så mange andre biler er stationcarmodellen selvfølgelig også blevet større end den gamle model. Således er akselafstand vokset med 80mm til 2.840mm, og man har nu 45mm mere benplads på bagsæderne. Dette var dog også nødvendigt, da C-klassen ikke ligefrem var kendt for at have en bagrække med megen plads.
Stationcarmodellen er blevet cirka 10 cm længere, hvilket betyder den knap og nap er 4,7 meter lang. Trods den er blevet større, har Mercedes dog reduceret vægten med op til 65 kilo ift. den gamle model.

Læs også:  CUPRA Tavascan: "Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige"

I bagagerummet vil man kunne presse op mod 1.510 liter ind, men slår man ikke bagsæderne ned er der 490 liter. Til sammenligning har en BMW 3-serie Touring 495 og 1.500 liter, hvorfor de altså stort set har fuldstændig ens pladsforhold i bagagerummet.

Ønsker man luftaffjedring kan C-klassen udstyres med AirMatic-systemet, men stålfjedre er selvfølgelig standard.

Motorudvalget vil bestå af de samme enheder vi kender fra sedanudgaven. Dermed er brændstofforbruget forbedret med omkring 20 procent!
Dieselmotorerne yder fra 115 til 204 hestekræfter, imens benzinenhederne har en ydelse fra 156 til 333 hestekræfter afhængig af variant. Der tilbydes dog også en såkaldt dieselhybrid, der gør gavn af en firecylindret dieselmotor og kompakt elektrisk motor, der tilsammen får ydelsen op på 231 hestekræfter! Trods de mange heste og newtonmeter er CO2-udledningen angivet til 99 g/km og forbruget testet til kun 26,3 km/l. Senere kommer der også en benzinhybrid ved navn C 350 HYBRID med plug-in teknologi.

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

C-klassen vil kunne udstyres med mange forskellige assistentsystemer og andet ekstraudstyr, der gør køreoplevelsen lettere. Eksempelvis adaptiv fartpilot, active lane keeping assist, traffic sign assist mfl..

Den endelige danske laceringsdato samt introduceringspris er endnu ukendt.