1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Facelift til klassikeren Mitsubishi Lancer
0

Facelift til klassikeren Mitsubishi Lancer

Facelift til klassikeren Mitsubishi Lancer
0
0

Lancer har efterhånden en del år på bagen, og nu er det blevet til et facelift, der gør den lidt mere sportslig.

Udvendigt kan man genkende den faceliftede Lancer på, at den har fået skideskørter som standard, hvilket giver en mere dynamisk og sportslig profil. På Lancer SportBack er tagspoileren blevet mindre og mere integreret i bilen. Forfra har Lancer fået det genkendelige Mitsubishi design med det store Jetfighter inspireret frontgitter indhyllet i flot krom kant.

Udstyrsniveauet er også hævet, således den nu byder på automatisk klimaanlæg, ratbetjent radio/CD, sædevarme, el-sidespejle m. varme og blink, el-ruder, regnsensor, læderrat- og gearknop, aluminiumsfælge mm.

Vi har endnu ikke selv prøvet en Lancer, men Mitsubishi fortæller, at der er god plads til fem voksne kan sidde behageligt.

Læs også:  Audi SQ7 opgraderes på design og teknologi

Priserne starter ved 179.995 kr. plus levering for SportSedan-udgaven. Den eneste motor man kan vælge er en 1.6 liters med 117 hk koblet til en femtrins manuel gearkasse. Derudover har den det automatiske Stop & Go system, hvor motoren standser, når føreren holder stille f.eks. for rødt lys. Dermed reduceres brændstofforbrug og CO2 emissioner yderligere uden at forstyrre de elektroniske systemer. Motoren starter igen øjeblikkeligt, når der er brug for det.
Vælger man Sportback-udgaven koster den 10.000 kroner yderligere.