Fed eller forfærdelig? Bertones italienske svensker fylder fyrre

For fyrre år siden sendte Volvo en coupé på markedet, der skulle friske de alvorlige svenskeres image op. Sergio Coggiola’s tegnestue designede bilen, Bertone byggede den og fra samlebåndet rullede Volvo 262 Coupé. Bilen var umulig ikke at mene noget om. Den var stor og dyr og kostede dobbelt så meget som basismodellen i 200-serien.

Først kom Volvo 264 i efteråret 1974, og to år efter var det tid til Volvo’s første sekscylindrede stationcar, 265 og på biludstillingen i Geneve i marts 1977 kom så den mest overraskende modelversion dagens lys: en todørs coupé med kraftigt skrånende forrudestolper og et tag, der var 60 mm lavere end basismodellens.

Men selv om den havde sit eget udtryk udefra, så var det inde i kabinen 262C virkelig skilte sig ud fra datidens Volvo’er. Her var der ekstravagant udstyr med læder og ædeltræ. Sæder, nakkestøtter, dørsider – ja selv dørgrebene var betrukket med læder.

Volvo’s designchef Jan Wilsgaard udarbejdede de første tegninger til prestigebilen, men der blev aldrig bygget en lermodel. I stedet tog han en Volvo 164, som havde været brugt til at teste nye interiører. Den blev sendt til den italienske bildesigner Sergio Coggiola’s virksomhed i Torino, hvor det firedørs karrosseri blev ombygget til et todørs med lavere tag. Taget blev beklædt med vinyl, og den brede C-stolpe udsmykket med tre kroner – Sveriges heraldiske nationalsymbol. På produktionsbilen var de tre kroner lidt større, og det er en af de meget få forskelle på den og prototypen – bortset fra den indlysende kendsgerning, at den var baseret på en 164.

Et nicheprodukt af den art, der kun blev bygget i begrænset antal, passede ikke til Volvo-fabrikken i Göteborg. I stedet skete slutmonteringen hos italienske Carozzeria Bertone.

De første år kunne man kun få 262C i silver metallic med sort vinyltag. Senere kom black og light blue metallic til samt en version i gold metallic uden vinyltag.

Målet var at producere 800 enheder om året, men det viste sig at være langt fra nok. Bortset fra 1977, hvor produktionen startede sent på året, og det sidste modelår, var produktionstallene over dobbelt så høje som forventet. Da de sidste biler blev solgt i 1981, blev de allerede betragtet som samlerobjekter. I alt blev der bygget 6.622 biler mellem 1977 og 1981.

I 1985 blev efterfølgeren til 262C præsenteret, Volvo 780. Samarbejdet med Bertone fortsatte, men 780 blev både designet og bygget i Italien.

Tre ting, der er værd at vide om Volvo 262C:

1. 262C var ikke den første todørs model i 260-serien. I 1976-77 blev der bygget 3.329 262GL udelukkende til det nordamerikanske marked. De havde et standard todørs karrosseri som en 242, men en V6 motor og havde en langt mere eksklusiv front end 260-serien.

2. 262C er den eneste Volvo, der blev leveret fra fabrikken med vinyl over ståltaget.

3. På vegne af Volvo Cars of North America byggede den uafhængige virksomhed Solaire en cabrioletudgave af 262C. Dog kun i fem bygget eksemplarer.