1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Frygt for Renault skandalesag!
0

Frygt for Renault skandalesag!

Frygt for Renault skandalesag!
0
0

Torsdag d.7 januar ransagede de franske myndigheder franske Renault på fire adresser, hvoraf den ene af disse adresser var selskabets hovedkvarter. Dette er nu kommet frem for offentligheden, og folk frygter en ny skandalesag som Volkswagen dieselskandalen, hvilket har sendt Renault-aktien gevaldigt ned af i dag.

Der er travlt på den franske børs i Paris, hvor oplysningerne om ransagningen har sendt Renault aktien ned med knap 20 % kl.12:30 i dag. Dog har aktien taget et godt nøk op igen, så den kl.13:30 ”blot” var faldet med cirka 13,5 % og dermed koster 73,29 euro mod en åbningskurs på 85,30 euro!

Renault har endnu ikke meldt noget ud officielt, men det frygtes Renault kan være på vej ind i en skandale som Volkswagen, da de franske myndigheder kort efter Volkswagens snydesoftware blev afsløret kiggede nærmere på både Renault og PSA (Peugoet/Citroën). Hertil må det tænkes, at en ransagning ikke ligefrem er gode nyheder.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

Renault Frankrig vil snarest komme med en officiel pressemeddelelse, men de har i øjeblikket ingen kommentarer.

tags: