1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Kom med bag rattet i den nye Audi R8
0

Kom med bag rattet i den nye Audi R8

Kom med bag rattet i den nye Audi R8
0
0

Audi har forud for Geneve Motor show givet en tur i den kommende Audi R8. Ved eventet som fandt sted på Ascari banen i Spanien, frigav Audi nogle få informationer på bilen. Bilen var også ved arrangementet pakket ind i folie, for at skjule dens sande designidentitet.

En lille håndfuld medier fik en tur i den længe ventede nye R8 med en af Audis fabrikskørere bag rattet. Der var ikke meget information fra Audis side, men det vi ved er, at testbilen var en Audi R8 V10Plus – den hurtigste version. Denne model yder 610 heste, og har Audis seneste version af Quattro, som tillader alle kræfter kan gå til enten for- eller baghjul. Accelerationstiden fra 0-100 tid er på 3,2 sekunder, hvilket er 0,3 sekunder hurtigere end sin forgænger og topfarten forventes at være på 330 km/t.

Læs også:  Ny generation af Mercedes-AMG GT Coupé: kraft og elegance forenes

R8’eren forventes i 3 versioner. En V8 motor som vil blive lånt fra Audis RS6 og RS7, et V10 trim og så V10Plus. Vi skal skynde os at sige, at Audi endnu ikke har bekræftet dette.

Det lader heller ikke til, at manuelt gear bliver en mulighed i den nye R8. Alle biler forventes at komme med Audis 7-trins S-Tronic dobbelt-koblings gearkasse.
Det hydrauliske styresystem er også blevet af erstattet af et elektrisk system, som efter sigende skulle være fantastisk.

Audi R8 benytter samme platform som Lamborghini Huracan. Dette betyder, at den nye R8 bliver 40% stivere og 15% lettere end den gamle R8.

Audi er nogle af de sidste i klassen til stadig at benytte motorer uden turbo i deres respektive topmodel. Vi ser, at Ferrari går over til at skulle benytte turbo, og McLaren har benyttet turbo siden deres første MPC4-12c.
Hvem havde forstillet sig, at Audi stadig ville vælge at benytte sig at en god gammeldags sugemotor?

tags: