1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Kviktest: Chevrolet Cruze Stationcar
0

Kviktest: Chevrolet Cruze Stationcar

Kviktest: Chevrolet Cruze Stationcar
0
0

Kan Chevrolet gøre det lige så godt som Opel? Chevrolet-mærket er amerikansk, General Motors, men i Europa ejer GM Opel, og frem til 2005 hed deres koreanske bilmærke Daewoo, men dette blev skiftet til Chevrolet.

Cruze er populær, og dette er der flere gode grunde til. Chevrolet har først og fremmest prissat Cruze særdeles konkurrencedygtigt, således testmodellen med 163 dieselheste og LT udstyrsniveau koster 261.995 kr.! Herudover slår Chevrolet på billig finansiering og en forsikring, hvor alle kan være med uanset bopæl og anciennitet.

Priserne på Cruze som stationcar starter ved 199.900 kr., med den 1.6 liters 124 hestes benzinmotorer og LA-udstyrsniveau. Dette er ikke nogen spændende motor eller udstyrsniveau, og det er kun dieselmotoren med 163 heste og 360 Nm som føles direkte kvik. Accelerationstiden er dog også angivet til 8,8 sekunder med den manuelle gearkasse, men brændstoføkonomien stadig 20,8 km/l ved blandet kørsel. Vælger man automatgearkassen tager accelerationstiden 1 sekund længere, og herudover saboteres den ellers fine brændstoføkonomi. Derfor anbefaler vi at beholde den sekstrins manuelle gearkasse, som også fungerer ganske glimrende!
Det eneste minus ved motoren er for meget støj ved koldstart, men ellers er den et dejligt bekendtskab med gode mellemaccelerationer og et solidt bundtræk.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Platformen, Delta II, deler Cruze med Opel Astra, og det er med til at sikre ganske fine køreegenskaber, og med den kraftfulde dieselmotor har man faktisk en kombination, som kan give et lille smil på læben. Balancen er overraskende god, men man savner mere feedback og følelse i styretøjet. Mht. komforten er denne også på niveau med Opel Astra, og med de 16” alufælge følte man sig på intet tidspunkt ”gyngende”.

Stationcarmodellen af Chevrolet Cruze er 17 cm længere end modellerne med fire eller fem døre. Dette betyder selvfølgelig den er mere rummelig, hvilket kan mærkes på både bagsæder og når man har brug for bagagerumsplads. Bagagerummet rummer 500 liter, og hvis man lægger bagsæderne ned disponerer man pludselig næsten 1.500 liter.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

LT-udstyrsniveauet er det næsthøjeste, og her finder man blandt andet 16” alufælge, aircondition, fartpilot, baksensor, USB-stik, bluetooth og ratbetjening af musikanlæg.
Selve kabinen er dog ét af de steder, hvor man kan se der er sparet. Plastkvaliteten er ikke på højde med de japanske eller europæiske konkurrenter, men dette er et godt eksempel på, at man typisk får hvad man betaler for.

Vi synes:

Ved testens afslutning er jeg ikke i tvivl. Denne bil kunne jeg godt se mig selv køre i til daglig. Den er langtfra noget jeg drømmer om, men jeg har på intet tidspunkt følt, at der manglede noget eller den var dyrt betalt.

[table “” not found /]