1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Land Rover løfter sløret for den næste Discovery
0

Land Rover løfter sløret for den næste Discovery

Land Rover løfter sløret for den næste Discovery
0
0

Land Rover har afsløret fremtiden for deres udvidede Discovery-program med et alsidigt og teknologi-spækket SUV koncept, før dennes uges New York Motor Show.

Discovery Vision Concept danner basis for fire SUV modeller, der alle vil have Discovery navnet. Det 25 år gamle navneskilte skal overføres til en hel familie af ’aktive’ biler, på samme måde som Land Rover har anvendt ’Range Rover’ og ’Defender’ navnet.

Den nye konceptbil etablerer designtemaer for interiør, teknologi og offroad-egenskaber for Discovery-familien. Samtidig giver det en forsmag på en hel række avanceret teknologi, der vil være at finde i Jaguar Land Rovers biler i de kommende år, inklusiv muligheden for at fjernstyre bilen.

“The Discovery concept vehicle represents a vision of our future family of leisure SUVs,” sagde Land Rovers designdirektør Gerry McGovern. “Its modern, relevant and compelling design is a significant shift from Discovery as we know it. Vision puts design at the core, design which resonates on an emotional level.

“It has beautiful proportions, it’s poised, it has a strong stance as all Land Rovers do. It’s versatile inside and out and can be associated with lots of different lifestyles.”

Den første Land Rover til at få Discovery navnet i den næste generation af biler, vil være erstatningen for fem-sæders udgaven af Freelander. Bilen vil blive fremvist før årets udgang, være baseret på Range Rover Evoque og højest sandsynligt få navnet ’Discovery Sport’. En syv-sæders udgave vil også være tilgængelig.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Den ordinære Discovery model og en ny tilføjelse i form af en stor syvsæders offroader til at konkurrere med Toyotas Land Cruiser, vil følge kort efter. Denne vil være en søsterbil til Jaguars kommende SUV og en ny Range Rover model, der vil indfinde sig mellem Evoque og Range Rover Sport.

På toppen af modelprogrammet vil være en direkte efterfølger til den nuværende Discovery, men endnu mere luksuriøs og eksklusiv. Det er denne model, bygget på en struktur i aluminium, der også danner basis for Range Rover og Range Rover Sport, som Discovery Vision Concept giver en forsmag på.

Stylingen er fuldkommen ny og skiller sig af med udtrykket fra den nuværende Discovery 4. Profilen er mere sporty og detaljerne og linjerne mere dramatiske. Der er elementer fra Range Rover-familien i forlygterne og kølergrillen.

Der er dog stadig små nik til den nuværende Discovery, med konceptbilens tag og i kabinen, hvor den klassiske kørestilling fra Discovery er bevaret, sammen med tre rækker af forhøjede sæder der giver passagererne et godt overblik.

De indfarvede C-stolper er beholdt fra Discovery 4, men har fået en mere sportslig profil. Den delte bagklap fra Discovery 4 er droppet til fordel fra en enkel bagklap, der huser en platform der kan trækkes ud fra bagagerummet og skabe en siddebænk.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

Andre detaljer på konceptbilen inkluderer baghængslede døre og en komplet mangel på B-stolper. Kabinen er i 2+3+2 format, der kan huse syv voksne. Land Rover siger at alle passagerer har lige pladsforhold, infotainment muligheder og kopholdere.

Sæderne i anden og tredje række er alle uafhængige og kan foldes fladt ned og trækkes frem eller tilbage for at skabe en lang række funktioner. Disse omfatter en fire-sæders ’limousine’ funktion, hvor de yderste sæder i den anden sæderække glider og folder frem og midtersædet folder ned for at skabe et bord, således at benpladsen maximeres for de to passagerer på tredje sæderække.

Interiørdesignet er mere sofistikeret og luksuriøst end i Discovery 4. Midterkonsollen domineres af en stor, central trykfølsom skærm der udfører næsten alle funktioner i kabinen. Denne kan også kontrolleres af små trykfølsomme puder på rattet.

Der er anvendt materialer i høj kvalitet, inklusiv hvad Land Rover kalder ’luksuriøst metal’, særligt læder der er vaskbart samt stemningsbelysning, der kan kontrolleres via gestures.

Det nye Discovery Vision Koncept omfatter en exceptionel mængde teknologi, inklusiv laser-forlygter der scanner vejen og automatisk blænder ned om nødvendigt.

En anden funktion er ’Smart Glass’, der er anvendt på alle glasflader. Denne type glas kan vise billeder som en computerskærm, hvilket tillader den gennemsigtige kølerhjelm, som Land Rover fremviste tidligere på måneden.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Glasset tillader også at panoramataget eller passagerenes sideruder kan tones eller gøres helt sorte.

Smartphones kan tilføjes til de individuelle infotainment funktioner for op til fire passagerer, der alle får deres egen 10-tommers trykfølsomme tablet. Billeder kan efterfølgende vises på bilens ruder via Wi-Fi.

Konceptbilen anvender også en lang række nye køretekniske funktioner, inklusiv ’Remote Control Drive’, hvor bilen kan kontrolleres udefra ved lave hastigheder, ved hjælp af førerens smartphone.

’Laser Terrain Scanning’ (kortlægger terrænet foran ved hjælp af lasere i tågelygterne), ’Laser Referencing’ (bilens lasere projekterer billeder på vejen, så som advarselslamper) og næste generation af Land Rovers ’Terrain Response’-system er blot et udsnit.

Det nye Terrain Response system scanner vejen foran og justerer systemet til de informationer der erfares, f.eks. hvor dybt et vandhul er og hvorvidt det er sikkert at køre igennem. Der burde endvidere være mulighed for autonom off-road kørsel.

Hvor meget af dette der overlever til produktionsudgaven er uvist, men Land Rover har fornemme traditioner for at bygge nærmest identiske produktionsudgaver af deres konceptbiler – en tradition der senest blev opretholdt ved introduktionen af den dengang dramatiske Range Rover Evoque.