1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Mercedes-AMG GT C: Topløs og 0-100 på blot 3,7 sekunder
0

Mercedes-AMG GT C: Topløs og 0-100 på blot 3,7 sekunder

Mercedes-AMG GT C: Topløs og 0-100 på blot 3,7 sekunder
0
0

To nye topløse varianter af Mercedes-AMG GT er blevet præsenteret, og den ene er særlig interessant.

Den mindste cabriolet-version hedder bare Mercedes-AMG GT Roadster. Lige ud af landevejen. Under hjelmen ligger samme motor som i coupe-versionen med 476 hestekræfter – det er altså fra den velkendte 4.0-liters biturbo V8 motor. Den er hurtig og accelererer fra 0-100 km/t på 4,0 sekunder med sine mange heste og maksimale drejningsmoment på 630 Nm.

Mercedes-AMG GT C med 557 hestekræfter
Men så kan du gå skridtet videre, nu du alligevel drømmer om sådan en topløs AMG GT. Mercedes-AMG GT C Roadster er nemlig en kraftigere variant. Faktisk så kraftig er den har endnu mere power under den lange motorhjelm end i den største coupe-variant AMG GT S, for modsat AMG GT S med sine 510 hestekræfter, så har man opgraderet lidt dele. 557 hestekræfter og 680 Nm ligger nemlig under hjelmen på AMG GT C – og venter blot på at blive vækket til livs.

Så bliver den sendt fra 0-100 km/t på 3,7 sekunder, hvis man virkelig sparker til den, og så stopper den altså ikke før den rammer 316 km/t. Begge modeller er udstyret med en 7-trins AMG SPEEDSHIFT DCT-sportsgearkasse. Dobbeltkobling.

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

Topløs AMG GT R
Forenden har også ændret sig en smule i forhold til coupe-varianten. Det er i forbindelse med de aktive luftindtag i forkofangeren, som man kender fra den store Mercedes-AMG GT R, der endnu ikke er på markedet. Luftindtagene er elektronisk styrede og sørger selv for kun at sende den luft igennem systemet, som er nødvendigt.

Luftindtagene foran er ikke det eneste element fra GT R’en, som den nye cabriolet har fået med sig. Den har nemlig også fået bredere skærmkanter i bag. Faktisk er de udvidet med 57mm: lige så brede som AMG GT R. Samtidig har den fået aktiv baghjulsstyring ligeledes fra AMG GT R, og det betyder følgende:

Kører du ved lavere hastigheder end 100 km/t, styrer baghjulene i modsatte retning af hvad man styrer med forhjulene. Kører du ved højere hastigheder end 100 km/t, styrer baghjulene i samme retning som forhjulene. Lyder det tosset? ja, men det skulle eftersigende hjælpe meget på styringen!

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Den mest interessante nyhed af alle må være, at taget selvfølgelig kan pilles af. Eller, det skal ikke pilles af, men derimod blot køres af automatisk. Ved hastigheder op til 50 km/t tager det blot 11 sekunder at enten lukke eller åbne taget automatisk ved tryk på en knap.