Home Bilnyheder Mere Opel med X-faktor

Mere Opel med X-faktor

Mere Opel med X-faktor
0

Senere i 2017 kommer den tredje X model fra Opel, der har fået navnet Grandland X. De første billeder er netop frigivet. Om kun to måneder introducerer Opel den kompakte SUV, Crossland X. Nu løfter Opel sløret for den næste høje bil i Opel-familien, der har fået navnet Grandland X. Se de første billeder her!

Den 4,48 meter lange Grandland X er 20 centimeter længere end Mokka X og Crossland X og lægger sig dermed i klassen over de kompakte SUV’er.

Grandland X får masser af sikkerhedsudstyr såsom automatisk nødbremse med opbremsning også for fodgængere, advarsel ved uopmærksomhed bag rattet og mulighed for LED forlygter, avanceret parkeringsassistance, 360 graders kamera og Opel OnStar. Der bliver også noget at varme fingrene og rygstykker på, hvis frosten bider, for Opels nye SUV har, varme i rattet og varme i både for- og bagsæder.

Læs også:  KIA klar med prisen på ny Picanto -

Programmer til alle behov

Som noget nyt får Grandland X et såkaldt ’Grip Control-system, der sikrer optimalt vejgreb under alle forhold. Som chauffør skal man selv vælge mellem fem forskellige køreprogrammer, så kræfterne til forhjulene distribueres på den bedste måde afhængig af, om bilen kører på sne, i mudder, sand eller på våde overflader.

Grandland X får verdenspræmiere på biludstillingen i Frankfurt til september og kommer på gaden i Danmark i november.