1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Mini Clubman i konceptform
0

Ny Mini Clubman i konceptform

Ny Mini Clubman i konceptform
0
0

Den nye Mini Clubman er blevet fremvist som en dristig firedørs stationcar før lanceringen i slutningen af året.

Mini vil fremvise den nye bil med en konceptmodel på Geneve Motor Show næste uge og give et godt indblik i hvordan den nye Clubman vil tage sig ud. Mens eksteriøret på konceptmodellen måske er en kende overdrevet, forventes det ikke væsentligt ændret i produktionsudgaven.

Den nye Clubman anvender ikke samme besynderlige bagdøre som forgængeren, der var udstyret med en enkelt bagdør men har i stedet et mere konventionelt design med fire rammeløse døre. Den traditionelle bagklap er bevaret.

Det nye layout skal introducere mere praktikalitet og anvendelighed i Clubman for at udvide kundesegmentet.

Clubman måler 4223mm i længden og er dermed 260mm længere end den model den erstatter. Den er endvidere vokset med 170mm i bredden og 25mm i højden.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

De større dimensioner gør den nye Clubman større end den nuværende største model, Countryman.

Konceptbilen er udstyret med flamboyante detaljer som særlige forlygter med LED-teknik der danner en ring i lygtehuset, 19-tommers fælge, sidespejle i krom og baglygter der er vendt 90 grader for at give bagenden et bredere udtryk.

I kabinen finder man et stilrent, sofistikeret instrumentbræt der giver en god indikation af hvordan interiøret i fremtidige Mini modeller vil se ud. Eksklusive materialer inklusiv læder, træ og krom skal give konceptbilen et mere luksuriøst udtryk, der ikke forventes at blive videreført til produktionsmodellen.

I midten af kabinen finder man Mini traditionelle runde speedometer der nu danner ramme for en skærm i høj oplysning. Som i Mini hatchback er de vigtigste instrumenter bag rattet. Midterkonsollen er hævet for at lade gearstangen og betjeningsgreb befinde sig højere end i de eksisterende modeller fra Mini.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Den nye Clubman vil få et lignende motorprogram som tredørs hatchbacken, der vil være på markedet næste måned. I programmet finder man en 1.5-liters trecylindret benziner, en 2.0-liters firecylindret og adskillige dieselmotorer i kombination med enten en sekstrins manuel gearkasse eller en sekstrins automatgearkasse.

tags: