1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Touran fra under 300.000 kr.
3

Ny Touran fra under 300.000 kr.

Ny Touran fra under 300.000 kr.
0
3

Volkswagen introducerer den nye og større Touran til oktober. Priserne starter ved 299.996 kr..

Touran blev introduceret tilbage i 2003, og har været en særdeles populær MPV-model i Europa med over 1,9 millioner solgte eksemplarer.

Den nye udgave af Touran er den første multi-variabel MPV baseret på MQB-platformen, hvilket har givet mulighed for, at designe en MPV med lang akselafstand, kort udhæng og en optimal udnyttelse af plads – samtidig er bilens vægt reduceret med op mod 62 kg ift. forgængeren.

 

I alt er Touran blevet 130mm længere, 41mm bredere og en smule lavere. Der er plads til seks personer plus føreren. Ud af de 130mm ekstra længde er 113mm mellem akslerne, og det giver bedre benplads. Det nye Fold-Flat-sædesystem med Easy-Entry gør Touran ekstra brugervenlig og fleksibel. Bagagerummet har en kapacitet på mellem 633 til 1.857 liter.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Interiøret minder mere om det vi kender fra eksempelvis Golf. Instrumentbordet prydes af radiosystemet Composition Media med en 6,5” touchskærm, SD-slot, 8 højtalere, Bluetooth og USB. Vil man have navigation er merprisen 13.498 kr.

Tre udstyrsnivauer

Udstyrsniveauerne hedder Trendline, Comfortline og Highline. Det nyudviklede Pure Air 3-zone klimaanlæg er standard i de to højeste udstyrsniveauer, og sørger for at temperer kabinen optimalt – bl.a. holder det allergener ude og sikrer den rette luftfugtighed.

Motorudvalget består af seks motorer, der er op mod 19 % mere brændstoføkonomiske. TSI-motorerne omfatter en 1.2 TSI, 1.4 TSI og 1.8 TSI med hhv. 110, 150 og 180 hk. Dieselmotorerne yder 110, 150 og 190 hestekræfter. Fra standard er gearkassen en sekstrins manuel, men vil man have automatgear er det enten en sekstrins eller syvtrins DSG – afhængig af motoren.

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

Omfattende sikkerhedsudstyr

VW reklamerer med Touran vil være en af de sikreste MPV-biler på markedet. Fra standard har man syv airbags, ISOfix-beslag på alle fem bagsæder, multikollisionsbremse, træthedsregistrering og Front assist inkl. City Emergency Brake. Yderligere kan man tilkøbe Side assist inklusiv udkørselsassistent, Køassistent, Trailer Assist, Dynamic Light Assist, Vejbaneassistent, Vejskiltegenkendelse, Blind Spot sensor, Adaptiv fartpilot og full LED_forlygter med dynamisk kurvelys.

Prisen på 299.996 kr. er for den 110 hestes 1.2 TSI med Trendline udstyr. Vil man have en dieselmodel starter prisen ved 334.997 kr. for den 110 hestes 1.6 TDI Trendline.
Som firmabil er beskatningsværdien på 349.447 kr. for en Touran 2.0 TDI Comfortline med sekstrins manuel gearkasse.