1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ny Toyota Yaris fra 104.995 kr.
0

Ny Toyota Yaris fra 104.995 kr.

Ny Toyota Yaris fra 104.995 kr.
0
0

Den faceliftede Yaris har fået et mere markant design, højere oplevet kvalitet i kabinen og en ganske fin prissætning – nu venter vi blot på lanceringen i Danmark.

Toyota Yaris er den anden mindste model i Toyotas-program, hvor det kun er den nye Aygo, som er mindre. Prisen vil starte ved 104.995 kr. for udgaven med tre døre, og den lille 1-liters benzinmotor, der ikke har mange kræfter, men kan køre op mod 23,3 km/l ved blandet kørsel. Standardudstyret inkluderer bl.a. højdejusterbart førersæde, elruder, elsidespejle med varme og halogenforlygter.

Går man en udstyrsvariant op får man bl.a. aircondition, læderrat, sædevarme, fjernbetjent centrallås og ikke mindst den anden generation af Toyotas multimediesystem Touch 2. Systemet styres med fingere, et såkaldt touch system, og det kan både håndtere bluetooth, bakkamera og navigation.

Læs også:  Indvirkningen af din kreditværdighed på bilforsikringspriser

Den mest populære model i Danmark forventes dog at blive versionen med 1.33 liters benzinmotor og anden laveste, T2, udstyrsniveau til 164.995 kr. plus levering.

Stilfuld Yaris

Der kommer også en mere stilfuld Yaris, hvor man både får multimediesystemet, en specialdesignet frontgrill, 16” alufælge, LED-kørelys, LED-baglygter, røde syninger i kabinen samt tågeforlygter med kromdetaljer. Prisen er 179.995 kroner.

Også som hybrid

Da det er Toyota kommer der selvfølgelig også en hybrid af Yaris, og den har Toyota store forventninger til. Dermed kan Toyota som den eneste i klassen tilbyde benzin, diesel eller hybrid!

Prisen er også fastsat på den nye Yaris Hybrid, og det er med et prisskilt fra 179.995 kr. – dermed har det aldrig været billigere at købe en ny hybridbil i Danmark! Brændstoføkonomien er angivet til 32 km/l i byen, og pga. elmotoren er kørslen i byen meget komfortabel. Hybridudgaven har også altid 2-zone fuldautomatisk klimaanlæg og automatgear.

Læs også:  Mercedes-Benz lancerer ny version af ikon fra 1979

Toyota lancerer den nye Yaris i sidste halvdel af august.

faceliftet-yaris-pris

tags: