1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Nye Renault elbiler fra 65.000 kr.!
0

Nye Renault elbiler fra 65.000 kr.!

Nye Renault elbiler fra 65.000 kr.!
0
0

Ved Geneve Motor Show var der mulighed for at se både Renault Zoe og Twizy, som vi senere på året vil se i Danmark.

Renault Zoe som er den største af de to elbiler kan køre 210 kilometer på én opladning, og har en varmepumpe som producerer varme og kulde på en effektiv måde. – Derudover er problemet med elbilens stilhed løst ved, at den har et specielt lydsystem som advarer fodgængere og cyklister, når man kører mellem 1-30 km/t.

Den nye Zoe kommer til salg i Danmark til oktober, hvilket er samtidig med den faceliftede Mégane som klarer op til 28 km/l. Renault Zoe bliver prissat fra 161.400 kr., mens prisen for leje af batteri er 699 kr. om måneden med 12.500 kilometers kørsel om året.

Første elbil produceret fra bunden

Renault Zoe udmærker sig bl.a. som den første elbil som både er designet og produceret som elbil fra bunden. Det betyder den har plads til flere features som tidligere modeller ikke havde.

Læs også:  Leasing vs. køb: 3 fordele og ulemper

Cirka fire meter lang

Kigger man på specifikationerne er den lidt over fire meter lang, der er plads til fem personer og bagagerummet er 338 liter. Elmotoren yder 88 hk og batteriet er på 22 kW/t, hvilket giver bilen rækkevidde nok til 210 km, hvis man altså ikke konstant kører 135 km/t som er bilens topfart.

Tre elementer øger rækkevidden

Renault Zoe er udstyret med tre vigtige elementer som øger rækkevidden, og de går under begrebet Range OptimiZEr.

Det første vigtige element er den indbyggede varmebygge som betyder, at man kan få en behagelig temperatur inde i bilen uden at dræne batteriet fuldstændig. Systemet skaber 3 kW varme ved kun at bruge 1 kW!

Det andet element er regenerativ energiopsamling, hvilket betyder den opsamler energi når motoren bremser. Dette system kender vi allerede fra bl.a. Kangoo Z.E. og Fluence Z.E.

Læs også:  Derfor bør du investere i en hybridbil

Det tredje element er nogle specielle Michelin EnergyTM E-V dæk som er udviklet til at optimerer vejgrebbet med lav rullemodstand, og man får derfor en længere rækkevidde.

Hurtig opladning

I første omgang bliver Renault Zoe ikke produceret med et udskifteligt batteri, hvilket man ellers ser ved Fluence Z.E. Man kan dog til gengæld fast charge bilen, så batteriet er 80 % opladet på kun 30 minutter! Det tager cirka 60 minutter at oplade det 100 %.

Billigere Renault Twizy er også klar

Har man ikke råd til at give over 150.000 kr. for en elbil er den nye Renault Twizy en mulighed. Den er også at finde på Geneve Motor Show, og vil blive introduceret i Danmark til sommer, hvor prisen bliver omkring 65.000 kr.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

Twizy fylder ikke mere end en scooter med sine 2,3 meter i længden og 1,2 meter i bredden. Vægten er dog også kun 450 kilo, og det er derfor ikke noget problem at accelerere fra alle andre i bytrafikken, da den faktisk er hurtigere end en 125 ccm motorcykel. Batteriet kan tilmed klare man kører op til 100 km på én opladning, hvorefter man kan oplade Renault Twizy i en almindelig stikkontakt.

Se billederne af de to nye elbiler forneden.