1. Home
  2. Baggrund
  3. Opel Ampera starter fra 590.000 kr.
0

Opel Ampera starter fra 590.000 kr.

0
0

Nu har Opel endelig offentliggjort prisen på Ampera, men den er desværre ikke så lav som håbet. – Det indrømmer Opel også selv.

Opel har været i hårde forhandlinger med Skat omkring registreringsafgiften, men desværre har der ikke været meget at rokke.

Elmotoren drives af et 16 kWh batteri og kan køre mellem 40 og 80 kilometer på ren strøm, hvorefter en 1.4 liters benzinmotor tager over og oplader batteriet samtidig.

Kører over 80 km/l!

Opel Ampera har et brændstofforbrug på 1,2 liter pr. 100 kilometer, hvilket svare til 83,3 km/l og en CO2 emission på 27 g/km.

Pga. EU-normen med et brændstofforbrug på 83,3 km/l får man et fradrag på 268.000 kr. i den danske registreringsafgift. – Alligevel ender prisen på 590.000 kr., hvilket er en hel del mere end i f. eks Tyskland og Norge, hvor den koster henholdsvis 325.000 og 340.000 kr.

Læs også:  Valg af Bilmåtter og Sædeovertræk til Bilen: Hvorfor Er De Vigtige?

Opel Danmarks adm. Direktør Thomas Bruun udtaler:

’’ En salgspris på næsten 600.000 kr. gør Ampera til en af vores absolut dyreste biler. Det er synd, at miljøvenlig teknologi skal beskattes så meget. Vi håber, der vil være politisk velvilje til at se på de danske afgifter, så denne type biler kan komme ned i en pris, hvor flere kan få råd til dem’’

”Vi opfatter Ampera som en intelligent elbil med sit eget elværk ombord, men anerkender også, at tilstedeværelsen af en benzinmotor begrunder en eller anden form for registreringsafgift, når vi nu har det system, vi har, i Danmark. Men en pris omkring 400.000 kr. er mere rimelig og vil gøre bilen tilgængelige for en lidt større kundegruppe end nu,”

Derudover kan det fortælles at Opel har forslået den nu afgående skatteminister, at plug-in hybridbiler skal få et fradrag i afgiften.