1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Sådan fungerer Volvos selvkørende biler
0

Sådan fungerer Volvos selvkørende biler

Sådan fungerer Volvos selvkørende biler
0
0

Selvkørende biler er stadig noget vi måber over, når vi hører, hvordan de skal navigere rundt i helt almindelig bytrafik. Ikke desto mindre er de fremtiden, og fremtiden er måske tættere på end du troede…

Volvo har oprettet et projekt kaldet IntelliSafe Autopilot, hvor 100 biler omkring Göteborg skal køre rundt uden chaufføren blander sig i kørslen! Skulle det gå galt, så er bilerne brugt i projektet Volvo XC90, der er blevet kåret som verdens mest sikre bil af Euro NCAP…

Desuden er Volvos system blevet beskrevet som et af industriens mest avancerede, men samtidig letteste systemer at bruge. Det må siges at være rosende ord.

Sådan fungerer det:

Når man kommer til en vej, hvor automatisk kørsel er muligt, skal man blot trykke på begge pedaler bag rattet. Bilen gør dog også selv opmærksom på, når den kan overtage kørslen. Dette sker vha. en lampe i instrumentpanelet og bilens infotainmentskærm.

Læs også:  Mangler du underholdning til bilferien? Her er fem gode ideer

Selvfølgelig skal man have indkodet en adresse på GPS’en før systemet fungerer, da bilen ellers ikke ved, hvor den skal køre hen.

Kommer man til et område, hvor bilen ikke længere selv kan køre, får man ét minut til at overtage kørslen. Har man ikke overtaget kørslen parkeres bilen automatisk!

Hvornår kommer teknologien ud?

Testforsøget som starter i 2017 skal give data til, at Volvo kan finjustere systemet. Efter data er blevet bearbejdet og systemet forbedret, så vil Volvos kunder kunne nyde godt af dette smarte system.

Projektet er en del af Volvos mission om, at ingen må dø eller kommer alvorligt til skade bag rattet i en Volvo fra 2020.