1. Home
  2. Bilnyheder
  3. SEAT Leon, men som offroad!
0

SEAT Leon, men som offroad!

SEAT Leon, men som offroad!
0
0

Snart kan du få en Leon stationcar med øget frihøjde og firehjulstræk.

Motoren er en 150 hestes eller 184 hestes TDI-diesel, med den nyeste generation af firehjulstræk og flere smarte assistentsystemer, der gør den både lettere og mere sikker at køre.

Med den 184 hestes dieselmotor accelerer man fra 0-100 km/t på 7,1 sekunder med en topfart på 224 km/t. Den blandede brændstoføkonomi er 20,4 km/l. Vælger man den mindre 150 hestes diesel er brændstoføkonomien den samme, men derimod bliver salgsprisen lavere.

“Den nye Leon X-PERIENCE fortolker vores emotionelle designsprog på en helt ny måde. Den funktionelle æstetik, den elegante robusthed og sikkerheden er et udtryk for åbenhed over for nye idéer. Vi beholder den ungdommelige ånd kombineret med en udtalt fornemmelse for de praktiske ting i livet”, udtaler Jürgen Stackmann, som er Præsident hos SEAT S.A. “Leon X-PERIENCE er det perfekte match for SEAT. Som næste skridt i vores mærkestrategi vil den udvide og konsolidere den store succes, som Leon har opnået”.

X-Perience-modellen er baseret på en Leon ST(stationcar), hvorfor den deler design og fleksibilitet i hverdagen med denne. Desuden gør allroad-undervognen med ekstra frihøjde samt et firehjulstræk den også mere brugbar, hvis man skulle støde på diverse forhindringer.

“Den nye Leon X-PERIENCE er en ægte allrounder og en allroad-bil hele vejen igennem. Med den nyeste generation af firehjulstræk kender bilen næsten ingen grænser, og den får dig frem overalt – på asfalt, på grus, i solskinsvejr, regn eller i snevejr. Leon X-PERIENCE garanterer emotionel køreglæde og den optimale anvendelighed. Den udviser overlegen dynamik i alle situationer uden, at det på nogen måde går ud over komforten eller fleksibiliteten”, udtaler Dr. Matthias Rabe, som er Vice President for Research and Development hos SEAT S.A.” Desuden er sikkerheden i Leon X-PERIENCE helt i top takket være det fremragende vejgreb, de særdeles effektive bremser og integrerede assistentsystemer, der endda kan omfatte ACC (adaptiv fartpilot) med Front Assist samt citynødbremsefunktion (ekstraudstyr).”

Interiøret har et specielt sædeindtræk, men man kan også til vælge et mere eksklusivt indtræk i brunt alcantara eller helt sorte lædersæder.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

Den nye SEAT Leon X-Perience kan opleves hos forhandlerne fra fjerde kvartal af 2014.