Test: Chevrolet Cruze 2.0 LT

Med en bomstærk motor, højt udstyrsniveau og en nærmest flabet kampagnepris, tager dieseludgaven af Chevrolet Cruze sig ud som et af de bedste bilkøb på markedet lige nu.Det har sine fordele at være del af en større alliance. GM er en af verdens absolut største sammenslutninger af fabrikanter, og det betyder at en, på europæisk plan relativ lille fisk som Chevrolet kan opnå adgang til drivlinjer og platforme, der masseproduceres i enorme mængder og findes i biler verden over.

Udvidet familie

Cruze er dybest set en Opel Astra i forklædning. Ikke en synderlig smigrende forklædning – hatchbacken tager sig mest af alt ud som en eftertanke, og er unægtelig sat i verden for at appellere til de sedan-skræmte europæere.

Rent praktisk er der ingen indvendinger. Bagagerummet sluger gerne både dit såvel som din makkers golfsæt, sko samt trolleys.

Sedanmodellen er unægtelig mere harmonisk og udtrykket, og nyder formentlig stadig succes i udviklingslandende, der læser status og velstand i en længere bil; selv hvis det er en ommøbleret Astra.

Chevrolet har aldrig været fedtede, for så vidt angår udstyr.
Cruze er naturligvis ingen undtagelse. Bevares, det er ikke et festfyrværkeri af døde køer og infotainment systemer, men ser man bort fra det irriterende fravær af Bluetooth-telefoni, er man særdeles fornuftigt dækket ind.

Forvent ingen berøringsvenlige overflader i kabinen, men den opleves solid og ind i mellem helt europæisk, da de største betjeningselementer er løftet fra den tilsvarende Opel.

Man kan med god samvittighed stille spørgsmålstegn ved, at lade de store plastoverflader på instrumentbrættet betrække med stof. Efter fem år med uvorne børn og skarpe lynlåse, tvivler man på at de tynde tekstiler tager sig helt så godt ud som i dag.

Lav bølgegang

Det kommer næppe som en overraskelse, at Cruze ikke er noget køredynamisk kunststykke.
Som udgangspunkt er dæmpningen særdeles blød.

Den tussegamle brugtvognstest, der basalt set går ud på at ligge vægt på et hjørne og efterfølgende slippe, lader koreaneren stå og svaje i flere sekunder efter, som en Cadillac Seville.

Hos Bennys Brugthandel var den næppe sluppet igennem nåleøjet, men man kan tilgive Cruze sin sidevindstendenser, da det naturligvis resulterer i en herlig komfortabel affjedringskomfort.

Retningsstabiliteten bløder uheldigvis også som en følge af den umiddelbart slapne dæmpning og selvom Cruze ikke er noget Opel Kadett i den dynamiske afdeling, længes man alligevel efter et tand skarpere udtryk, når vejen begynder at sno sig.

Styretøjet er i udgangspunktet direkte nok, og Cruze skifter velvilligt retning på kommando.
Uheldigvis kan det uregelmæssige styretøj ikke helt beslutte sig for vægtningen, og ombestemmer sig oftest midt i kurven.

Det er samtidigt nøjagtigt ligeså kommunikativt som Nordkoreas udenrigsministerium.
Da førerens tillid til bilen lynhurtigt bliver udraderet, må man læne sig op af den svampede affjedring, der om ikke andet sikrer ro på gemytterne over de hullede danske landeveje.

Førnævnt ro sænker sig i særdeleshed, når speedometeret tæller trecifrede hastigheder. Her imponeres man også af et støjniveau der væsentligt lavere end forventet, og når man først har vænnet sig til det vandrende styretøj, erfarer man at Cruze er en formidabel rejsekammerat.

I toppen af klassen

Det kan den skønne dieselmotor til dels takkes for. To ord, man traditionelt set ikke finder efter hinanden, men General Motors’ toliters kraftværk er et exceptionelt et af slagsen.

Det lader til at Chevrolet har fod på, hvad der gør en bil livlig at køre. Gasresponsen synes at være justeret ind til en runde rundt om Nürburgring, med den konsekvens at Cruze opleves hurtigere end specifikationerne kunne indikere.

Vibrationer gennem rat og pedaler er basalt set ikke eksisterende, støjniveauet står mål med en mangecylindret benzinmotor og det samme gør sig gældende for omdrejningsvilligheden. Den hidsige speederrespons er muligvis søgt for at kamuflere hvad man måtte finde af turbotøven, der primært melder sig fra tomgang.

Motoren er en sådan fornøjelse at anvende, at man ender med at bevæge sig igennem gearene i et ind imellem lidt for hastigt tempo, og er man en anelse fummelfingret tvinges de fjollede ballondæks vejgreb hurtigt i knæ.
Det er en skam at de køredynamiske færdigheder ikke står mål med den fortræffelige mekanik man finder under kølerhjelmen.

Men værre endnu er det, at brændstoføkonomien halter væsentligt efter det sofistikerede indtryk som motoren efterlader. For et årti siden havde tallene været inden for det acceptable, men nu om dage fristes man ligefrem til at udråbe Cruze som tørstig.

15km/l er under det acceptable, når europæiske rivaler klarer mindst 20 % mere. Og slår man ind imellem et smut omkring byen, må man finde sig i at køre omkring 13km/l.

Konklusion:

Til en pris på en kvart million, tilbyder Cruze mere for mindre, end nogen anden bil i klassen.

Et af markedets bedste tilbud imponerer gevaldigt med en fremragende motor, gunstige pladsforhold og et hæderligt udstyrsniveau.

En subtil finpudsning af køregenskaberne ville gøre den til en vinder, når den engang sniger sig tilbage til listepris.

[table “” not found /]