Test: Citroën DS5 Hybrid4

DS5 er den dyreste, mest moderne og absolut mest ekstravagante bil i Citroëns modelprogram. Vi prøvede den delvist eldrevne topmodel.

Siden lanceringen af DS-serien er det for det meste gået den godt. Den stilbevidste dansker har primært haft øje for den lille chikke DS3, men ind imellem løber man også ind de større modeller i gadebilledet. DS5 er på papiret en regulær firmabilssatsning, med sigtekornet rettet snorlige mod Audi A4 og BMW 3-serie. Citroën har forsøgt dette nogen gange med skiftende, om end mest dårligt held, men med DS5 for de alvor har været på visit i tænkeboksen.

For franskmændene har buddet om firmabilsklassen alle dage handlet om enten pris eller positiv differentiering. Citroën har altid, altså med undtagelse af en 20 år lang mørk periode i 90’erne og 00’erne, haft talent for sidstnævnte og DS5 er i sandhed en Citroën i ægte DS-tradition. Vi kørte bilen for første gang for to år siden og har sidenhed ikke rigtigt haft lejlighed til at komme bag rattet igen. Nu er det er kampagnetider for Citroën og man kan for tiden handle en 115-hestes DS5’er i Style udstyr til 361.990 kroner, såfremt du har tålmodighed nok til den noget særprægede ETG6-gearkasse. Det havde vi ikke.

Den testede model har gearkassen til fælles med bemeldte kampagnetilbud, men lighederne stopper som sådan også der. Prisen er på langt over det dobbelte og motorkraften er tæt på det samme. Den anvendte hybridteknologi fik først liv i den hysterisk kostbare Peugeot 508 RXH, der deler platform med Citroëns firmaflagskib. Motor, gearkasse og elektriske systemer er nøjagtig identisk med landsmanden, men DS5’erens sportsligere dynamiske udtryk primært differentierer de to.

Som i alle andre DS5 modeller er indstyringen knivskarp, måske for skarp for en bil af typen. Affjedringskomforten, der ellers blandt kollegaer har fået hård kritik, synes at have nydt godt af den øgede vægt som elmotoren fører med sig. Samme motor indskrænker også bagagerumspladsen til 325 liter (mindre end i en Audi A3), men selv den manuelle, robotiserede og i det hele taget dårlig-humørs-bringende ETG6 gearkasse fungerer bedre end i nogen anden DS5 udgave, i det elmotoren træder ind mellem gearene og udligner den sump af manglende kræfter der ellers gør ’kassen så ulidelig at leve med. Foruden det, mærker man ikke meget til hybridteknologien i hverdagen, med undtagelse af de længere træk mellem tankstationerne. Nøjagtig som i alle andre moderne hybridbiler har man en elektrisk funktion, der tillader chaufføren at snige næsten lydløst sig rundt i gaderne og give cyklister og hundeluftere hjerteflimmer som en anden miljøforkæmpende Batman.

Kabinen er et kunststykke i sig selv. Læder, aluminium og bløde overflader pryder en kabine der er en sand magtdemonstration i design og kvalitet. Kommer man fra en BMW 3-serie med tandpastafarvede plastoverflader og manglende fartpilot, venter der sig et sandt festfyrværkeri af løjerlige designløsninger og opsigtsvækkende detaljer. Det skaber køreglæde og får en til at glemme om DS5’erens i vores øjne for aggressive personlighed, der med vores øjne er den store franskmands største akilleshæl. Den underbyder de tyske konkurrenter og krydser oplevelsen med sædvanlige Citroën-dyder, men modsat tidligere dages franskmænd er der stålaffjedring og Audi S-line aspirerende køreegenskaber, som ikke alle vil finde lige klædelige på motorvejsturen.

Vi mener:

ETG6-gearkassen og et skævt motorprogram gør livet mere besværligt for DS5 end nødvendigt. PSA-koncernen har skamlækre  og topmoderne drivlinjer på lagerhylderne – tid til et facelift?