Home Biltest Test: Hyundai i20 Comfort 1.4 CRDi

Test: Hyundai i20 Comfort 1.4 CRDi

Test: Hyundai i20 Comfort 1.4 CRDi
0

Hyundai i20 er Hyundais anden mindste model

Hyundai i20 er højt på listen hos mange danskere, som skal ud og teste biler i minibil-segmentet. Det er specielt de forholdsvis lave priser og den efterhånden alt omfattende garanti i 5 år.

Hyundai i20 var den sidste nye Hyundai-model, som vi her på bilsektionen.dk manglede at teste, og selvom den på skemaet kan se en smule kedelig ud med 16 sekunder fra 0-100 km/t på papiret, så passer den suverænt ind i bymiljøet.

En fin pendler motor

Den 1.4 liters dieselmotor larmer ikke specielt meget ved almindelig kørsel, og selve kabinen er fint skærmet af. På papiret står den til 16 sekunder fra 0-100 km/t, og selvom man godt kan mærke det ikke er en sportsvogn, så overrasker de 220 Nm, og får den til at føles hurtigere.

Læs også:  TEST: Peugeot 2008 GT-Line - Crossover med crossevner

Den helt store grund til at købe Hyundai i20 1.4 CRDi er dog brændstofforbruget, da man sagtens kan kører over 20 km/l i byen, og hvis man tilbringer meget tid på landevejen, så er forbruget nærmere 26 km/l!

Prisen for denne 5-dørs Comfort Bluetooth model er 174.995 kr., hvilket er en ganske rimelig pris. Kan man undvære aircondition, bluetooth og sædevarme kan den bestilles 20.000 kr. billigere.

Pladsen er fin til danske forhold

Pladsen er også ganske tilfredsstillende, hvilket betyder at man sagtens kan klemme sig fire voksne ind. Dermed ikke sagt at man sidder behageligt hele vejen sydpå, men den er passer godt til de danske forhold.

Styretøjet – delte meninger

Der er delte meninger omkring servostyringen, hvor vi her på bilsektionen.dk synes den er for hård, og efter et skarpt sving kan det derfor være svært at rette lige op, uden at det giver et ryk. – Dermed ikke sagt den kun kan bruges til at køre ligeud…. Man skal bare vende sig til det.

Læs også:  Test: Porsche Panamera 4S Diesel - To tons tysk lækkerhed

Konklusion:

Der er ikke specielt meget at klage over til prisen, og med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 23,8 km/l, så er det tæt på at være den perfekte model til pendlerne, som ikke vil bruge alle pengene på en bil.

Har man flere penge på lommen og søger mere komfort, så vil vi anbefale at kigge nærmere på i30 1.6 CRDi som kører hele 25,6 km/l, hvis vi holder os til Hyundai sortimentet.

Hyundai i20 Comfort Bluetooth 1.4 CRDi

Ydelse: 75 hk ved 4.000 omdr./min / 220 Nm fra 1.750-2.350 omdr./min

Præstationer: Topfart er 161 km/t. 0-100 km/t på 16 sek

Oplyst forbrug: 23,8 km/l – 110 g/km

Mål i cm: Længden: 394 cm, Bredde: 171 cm, Højde: 149 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 174.995 kr.

Læs også:  Volvo XC90 T8 Inscription – den svenske hybridkæmpe

[nggallery id=326]