1. Home
  2. Bilmærker
  3. Test – Mazda MX-5 RF 2.0 Skyactiv – Køreglæde til folket

Test – Mazda MX-5 RF 2.0 Skyactiv – Køreglæde til folket

Test – Mazda MX-5 RF 2.0 Skyactiv – Køreglæde til folket
0
0

Mazda MX-5 revolutionerede verden, da den første model med klaplygter, masser af charme og priser, der var overkommelige rullede af produktionslinjen i 1989. De dyder holder Mazda fast i og det betyder, at de nu har verdens mest solgte roadster på programmet. MX-5. Vi har testet Mazda MX-5 RF 2.0.

I seneste modelserie har japanerne gjort det endnu lettere at vælge en sportsvogn. Med Mazda MX-5 RF får den efterhånden legendariske MX-5 el-betjent foldetag i stedet for kaleche. Det ændrer ikke meget ved bilen, men går alligevel en stor forskel.

”Det er ligesom at sidde i et telt på en regnvejrsdag,” hørte jeg engang en sige om sin cabriolet og stoftagets støjdæmpning i den danske sommer. Det gad han ikke.  Det problem løser Mazda ved at skifte stoffet ud med et rigtigt foldetag i stål. Det er en god løsning, der kun giver anvendeligheds plusser. På minus siden er, at taget vejer. 45 kg har RF taget på i forhold til søstermodellen med stoftag, men MX-5 har også smidt en del kilo i forhold til den forrige model i rækken og den lille forøgelse af vægten har kun marginal indflydelse på præstationerne, hvor RF når fra 0-100 km/t på 7,4 og den lidt lettere Roadster klarer det p å7,3. Den forskel lærer man nok at leve med.

Læs også:  Inspireret af Ørkenrally: Audi Q8 e-tron edition Dakar kombinerer eventyr og teknologi

Sjældent sjov sommer

Den sporty Mazda er blevet kortere og lettere og med ståltaget oppe ser man at taglinjen er skarpt skåret og den nærmest lodrette bagrude er gemt bag c-stolper, der er markante med deres spidse trekantede design.

Ståltaget er elektrisk og kører op – eller ned – på bare 13 sekunder. Så falder der en dråbe, kan du sagtens nå det inden lyskrydset skifter fra rød til grøn og der igen skal køres. Hastigheden under den manøvre skal være under 10 km/t. men det er nok bedst at holde stille.

Den ser smart ud. Men det er bag rattet en sportsvogn skal bedømmes. Her er der let at indstille sædet. Der er ikke et hav af elmotorer til at justere sædet, for MX-5 er for puritanere. Det er en ’drivers car’. Så når ryglæn og afstand til pedaler og rat er på plads i de faste sæder, så er det bare om at trykke på start-knappen og komme ud på vejen. Det tager kun få kilometer at blive bedste venner med MX-5’eren. Som chauffør sidder man lavt og gearstangen sidder højt og tæt ved højre hånd og sportsrattet er lækkert at holde i og de 160 hk, som testbilen har i sin 2-liters sugemotor indbyder til omdrejninger og accelerationer. Den lille lette bil er simpelthen i sit es mellem 3. og 4. gear oppe i de høje omdrejninger.

Læs også:  Audi Q8: Ny opdatering til flagskibet i Q-familien

Affjedringen er hård. Ikke for hård, men hård nok til, at man kan mærke vejen. Det hører til charmen i en sportsvogn og er man ikke til det, skal man skynde sig hen til en anden bilforhandler.

Lige så stram undervogn er og lige så ivrig efter omdrejninger og accelerationer motoren er, lige så direkte er styringen. MX-5’erens styretøj reagerer præcist, når rattet drejes og indfletninger, rundkørsler og skarpe hjørner, bliver under kørslen forvandlet til sjov. Selv om turen går til og fra arbejde og den rute ikke altid er den mest inspirerende, så bragte MX-5 de helt store smil frem. Hvem kan lade være med at smile, når der er baghjulstræk, lav egenvægt og 160 heste ude foran?

Lidt larmende på langfart

På motorvejen er det selvsagt intet problem at følge med trafikken. Tophastigheden i den klejne MX-5’er 215 km/t og det er rigeligt. Taget er selvfølgelig oppe i de hastigheder, ellers er køreturen ren tortur. Under ståltaget er der såmænd godt at være – også på motorvejen, selvom der er en del vindstøj.

Læs også:  Et sneak peek på den nye Porsche Panamera

Mega-morsom Mazda

Efter en uge i den danske sommer med Mazda MX-5 RF må jeg indrømme, at jeg overgiver mig til MX-5 RF. Prisen er overkommelig. Den billigste Mx-5 (med stoftag) koster 299.000 kr. med 1.5 og 131 hk. Det er en pris, hvor det er til at være med. Den testede 2.0 RF koster 414.000 kr. og er den jeg ville foretrække. Flere heste = mere sjov.  Det dårlige ved MX-5? Der er ikke meget plads. Og bagagerummet er ikke særlig stort.
Til gengæld får du meget mere køreglæde, end du betaler for.

 

Mazda MX-5 RF 2.0 Skyactiv

  • Pris: Testbil: 414.000 kr.
    Mazda MX-5 fås fra 299.000 kr.
  • EU-miks: 14,5 km/ltr.
  • Motor: 2.0 R4, Ydelse: 160 hk ved 6.000 omdr./min.
    Moment: 200 nm/4.600 omdrejninger.
  • Topfart: 215 km/t
    0-100 km/t: 7,4 sek.
  • Bagagerum: 127 ltr.