TEST – Mini Cooper S cab – Sjov uden top

Der er nu noget specielt over at køre Mini. Den er ikke komfortabel og den er ikke ligefrem billig, men styretøjet er præcist, undervognen til den hårde side og køreegenskaberne helt i top. Den nye Mini har også et heldigt motorprogram, hvor selv den lille motor på 1,5 liter med tre cylindre er hylende morsom og endda selv giver mellemgas.

Hvis man skal have en af de sjovere modeller, der samtidig giver mulighed for at nyde de sjældne danske solstrejf, så er Mini Cooper S cabriolet en mulighed. Vi har prøvet den med et væld af udstyr, som bl.a. tæller den store navigation og lækre lædersæder, hvor man sidder rigtig godt.

Den 2,0 liters motor med fire cylindre og turbo er potent med sine 192 hk til den blot 1.350 kg tunge bil. Kræfterne sendes til forhjulene og fra standard klares det vha. en manuel gearkasse, men testmodellen har en automatgearkasse, der sørger for en hurtigere acceleration. Faktisk er Mini Cooper S fra 0-100 km/t på blot 6,8 sekunder, mens cabrioletmodellen skal bruge 0,4 sekunder yderligere. Gearskiftene er hurtige og komfortable ved almindelig kørsel, men ved kø-kørsel virker skiftene til tider en smule for bombastiske.

Den dobbelte udstødning sidder i midten ligesom på den gamle Mini Cooper S, og det er en let måde at genkende modellen på. Når motoren har fået nogle omdrejninger og gearkassen skifter op eller ned kommer der små knald fra udstødningen. Man bliver næsten helt øm i sine smilehuller af at køre Mini Cooper S.

Styretøjer virker millimeterpræcist, men man kan godt mærke den ekstra vægt som cabrioletmodellen bærer på. Selv de skarpe sving klarer man dog med høj indgangshastighed uden problemer, og det er i sving samt ved hurtige accelerationer, hvor udstødningen efterfølgende sprudler, at man finder sig selv grinende bag rattet. Ren lir.

Stofkalechen kan rulles af på 18 sekunder og kan foruden rulles helt af også blot rulles delvist af, så det bagerste af kalechen ikke slås ned – ligesom vi kender det fra Fiat 500C. Kører man længere tid på motorvej, så kan det være en behagelig detalje. Vi var heldige at kunne rulle taget af flere gange i løbet af testugen, men en ulempe ved stofkalechen er, at støjniveauet i kabinen bliver væsentligt højere end i den almindelige model, når man f. eks kører på motorvej med taget på i regnvejr. Det er en ulempe, men også noget, der uundgåeligt følger med i en cabriolet.

Udstyrsniveauet i testmodellen er omfattende, og der var en række ting, som den almindelige køber måske ville fravælge. Mon ikke man f. eks kunne undvære lædersæderne, og den ellers flotte store navigation er heller ikke ligefrem billig. Navigationen er dog let at betjene og systemet er hurtigt, så hvis pengepungen kan klare det, vil vi klart anbefale det. Kabinekvaliteten virker desuden høj og er helt på niveau med moderfirmaet BMW’s.

Mini er livstilsbiler. Du betaler dyrt for detaljer og har du brug for en praktisk bil, så kig den anden vej.
Men står der allerede en stationcar eller et eller andet praktisk i garagen og brænder sedlerne i lommen og solen skinner, så er det svært at komme uden om, at en topløs Mini får smilet frem.