1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Peugeot 208 1.4 e-HDi ESG Active
0

Test: Peugeot 208 1.4 e-HDi ESG Active

Test: Peugeot 208 1.4 e-HDi ESG Active
0
0

Peugeot har store forventninger til den nye 208, som skal genskabe noget at magien som den gamle 205 blev kendt for.

Køb den uden ESG!

Ser du 208 med de specielle 15” Irridium fælge, en specielt aerodynamisk tagspoiler samt aerodynamisk frontgirl, så skal du dog flygte! – Sådan kan du nemlig kende den 1.4 e-HDi ESG-model, og desværre blev det undertegnets første møde med den nye lille franskmand.

ESG står for ”Electric Shift Gearbox” og gearkassen fungerer som en elektronisk styret manuel gearkasse. Det er en mildest talt forfærdelig oplevelse, som man ikke troede var mulig i en moderne bilverden, hvor DSG-gearkassen sætter standarden for almindelige biler.

Selvom de fleste gearkasser kun kræver en smule tilvænning, så kræver det franske ESG mere end én uge med massere af kørsel. ESG-gearkassen kræver kendskab for at den fungerer bare nogenlunde, da man bliver vugget frem og tilbage ved hvert skift, hvis man ikke prøver at læse dens skift. – Hvilket i forvejen er svært pga. en forvirrende skifterytme.
Derfor gælder det om selv at lægge det nye gear ind, samt give den helt korrekte dosering af gas, hvis det skal blive bare nogenlunde acceptabelt.

En udmærket motor

Selvom det var svært at lære motoren ordentlig at kende pga. ESG-gearkassen, så er det umiddelbare indtryk den fungerer udmærket, men skal uden tvilv købes med en manuel gearkasse. Køber man 1.4 e-HDi-motor med 68 hk uden ESG-gearkassen og Start/Stop-teknologi hedder den 1.4 HDi.

Det maksimale drejningsmoment er 160 Nm v. 1.750 omdrejninger i minuttet, hvilket uden tvivl vil føles af mere, hvis gearkassen ikke var den førnævnte døsige ESG. Accelerationstiden med ESG-gearkassen fra 0-100 km/t er 16,2 sekunder, mens man med en manuel gearkasse klarer det 2,7 sekunder hurtigere.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Peugeot beskriver selv e-HDi som et mini-hybridsystem, og iflg. specifikationsarket er den blandede brændstoføkonomi 29,4 km/l, mens CO2-udledningen kun er 87 g/km! Under testperioden opnåede vi dog kun knap 21 km/l, men det skal selvfølgelig nævnes, at testbilen ved afhentning kun havde kørt cirka 4.000 km.

Ikke ligefrem støjsvag

Under accelerationen undgår man bestemt ikke at høre den støjende dieselmotor, mens det først på motorvejen bliver rigtig slemt.
Vi har dog tidligere kviktestet 208, hvor vi konkluderede den 1.6 e-HDi-motor med 92 heste er mere støjsvag.

Kigger man på køreegenskaberne er de dog udmærket, og fungerer bedst på motorvejen i forhold til konkurrenterne. På landevejen viser den sig dog også som en smule dynamisk, hvilket man bl.a. kan takke en masse af de vægtbesparende tiltag for, som har gjort 208 op mod 110 kilo lettere end den ældre 207.

Undervognen gør også et udmærket job på alle typer vej, men én af svaghederne er affjedringen ved små bump. Faktisk virker affjedring bedre udviklet til at klare de større end de små bump/huller som man oftere støder på.

Lækker nyskabende kabine

Sammenligner man 208 med andre modeller i segmentet, så må man hurtigt erklære at Peugeot skiller sig ud. Kvaliteten virker tilmed høj og der er flere gængse Peugeot elementer.
Det er dog den store iPad-agtige trykfølsomme skærm i midterkonsollen som stjæler opmærksomheden. Her kan man holde styr på brændstoføkonomi, radio, bluetooth, mobiltelefoni og meget andet.

Læs også:  Volkswagen elektrificerer sit sportslige ikon GTI

Selvom man skal vænne sig til det lille rat, så finder man sig hurtig tilpas som chauffør. Problemet er dog anderledes på bagsædet, hvor undertegnet på 195 cm ville få hold i nakken pga. loftshøjden. Benpladsen er heller ikke prangende på bagrækken men sæderne ganske ergonomiske.

Skal den fungere som lille familiebil til to voksne og to børn, så vil pladsen dog passe fint. Bagagerummet måler 325 liter, hvorfor man ikke kan pakke til en længere ferie, men med lidt god vilje til en forlænget weekend. – Det skal dog nævnes, at 208 på papiret slår VW Polo med hele 45 liter i bagagerummet, men det føles dog ikke af så meget.

Fint udstyrsniveau med mulighed for tilkøb

Active-udstyrsniveauet er det midterste mellem Acces og Allure, og her savner man ikke udstyr, men man føler dog heller ikke det er en gavebod.
Prisen for 208 1.4 e-HDi ESG Active 5-dørs er 189.990 kr., og her får man den lækre 7” touch screen m. Bluetooth, el-ruder for, aircondition, multijusterbart rat, multifunktionsrat, varme i forsæder, fartpilot, splitbagsæde og diverse andet.

Mulighederne for tilkøb er dog også interessante, da man for en rimelige sum penge kan købe et panoramaglastag med fancy blå indvendige lysdioder – 12.000 kr.. Visi Pack med Aut. Kørelys, regnsensor og automatisk nedblændeligt bakspejl til 4.000 kr. bør dog også være interessant.

Kan den betale sig i forhold til VW Polo?

Sammenligner man Peugoet 208 1.4 E-HDi ESG mod VW Polo 1.6 TDI DSG er der en prisforskel på 44.000 kr.! Alligevel er der dog ingen tvivl om, at VW Polo ville være det bedste valg af de to ovennævnte modeller, da ESG-gearet ødelægger enhver bil, mens DSG der i mod redder enhver.

Læs også:  Mangler du underholdning til bilferien? Her er fem gode ideer

Peugeot 208 starter dog fra 132.990 kr. med 5-døre, Acces-udstyr og en kedelig lille 1.0 VTi benzinmotor som yder 68 hestekræfter og klarer iflg. specifikationerne 23,3 km/l. Volkswagen Polo 5-dørs der i mod koster fra 148.998 kr. med en lige så kedelig 1.2 liters 60 hestes benzinmotor.

Kigger man der i mod eksempelvis på den store 120 hestes 1.6 VTi med Allure er prisen 229.990 kr.. Den kører 17,2 km/l og man skal dermed betale 1.600 kroner i årlig grøn afgift. VW Polo 1.2 TSI Highline med 105 heste der i mod koster 214.098 kr., kører 18,9 km/l og koster 1.080 kr. i årlig grøn afgift.

Konklusion:

Overvejer du at købe Peugeot 208, så vil vi bestemt ikke fraråde dig det! Den er nyskabende i segmentet uden at være prangende, men du bør holde dig langt væk fra ESG mareridtet! Derudover er 208’eren et specielt godt køb prismæssigt i forhold til Polo, hvis man holder sig til dieselmodellerne eller de billige benzinmodeller.

ESG-gearkassen ødelægger dog den samlede pakke vi anmelder, og derfor bliver det ikke til mere end maks 3 point ud af 6. – For den har jo selvfølgelig stadig sine fordele.

[table “” not found /]

tags: