1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: Renault Mégane R.S.
0

Test: Renault Mégane R.S.

Test: Renault Mégane R.S.
0
0

Man har ikke kunne undgå at høre om Renault Mégane R.S. de seneste mange måneder, og derfor var der allerede linet det helt store show op her på redaktionen.

Vi havde nemlig besluttet os for, at Mégane R.S. virkelig skulle testes for at se, om det virkelig også er den bedste hardcore GTI’er i klassen som flere magasiner har døbt den.

“Klassens mest trafiksikre”

Udefra kan de fleste hurtigt se, at der er noget helt specielt over denne bil. Ikke bare at den muligvis også er klassens mest trafiksikre, hvis man vælger knaldgule farve, men også pga. de falske luftindtag, store røde bremsekalibre, sorte fælge, det specielle udstødningsrør, adaptive bi-xenon-forlygter, den sorte kofanger og meget andet.

Inde i kabinen bliver den gule farve fulgt op med gule seler, syninger, omdrejningstæller osv. – Man skal i hvert fald ikke være bange for at skille sig ud, for opmærksomhed får man massere af i Mégane R.S.!

Rattet har også en rigtig god størrelse samt tykkelse, og mærker man videre efter i støtten i sportssæderne er det acceptabelt. Har man råd kan der tilkøbes skålsæder til 20.000 kr. ekstra eller de ekstreme Recaro-skålsæder til 10.000 kroner yderligere, hvilket vil give en meget bedre oplevelse af bilen.
Kvaliteten i kabinen føles også ganske fin, men R.S. modellen deler selvfølgelig mange elementer med den almindelige Mégane, hvilket trækker en smule ned.

Da Mégane R.S. bygger videre på coupé-modellen har den dog arvet det meget dårlig udsyn bagud, og man skal derfor kigge nøje efter cyklister ved kørsel i byen.

0-100 km/t på 6,1 sekunder

Når motoren tændes kan man i første omgang ikke mærke eller høre, at det er en af de mere aggressive i segmentet. Men når man først har sat den i første gear, og begynder med at rulle ud på vejen mærker man hurtigt et enormt kraftoverskud.
Den køreklar vægt er på 1.462 kilo, hvorfor de 250 heste og 340 Nm føles af mere end rigeligt, men er bestemt heller ikke for meget. Turboen hjælper dog også allerede til ved 2.000 omdrejninger, hvilket er en del hurtigere end hos konkurrenterne.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

Motorlyden er god indeni og udefra, og man kan derfor ikke lade være med at lægge og gasse op og ned. Gearingen er heller ikke til at klage over med de tætte skift, som er med til at gøre det til en leg at køre på bane.

Renault Mégane R.S. er forhjulstrukken og ved den første hurtige acceleration bliver man overrasket over, hvor fornemt den klarer at komme ud af starthullet uden hjulspin.

Dens andet hjem…

For rigtig at teste Mégane R.S. tog vi på Sjællandsringen, hvor vi fik mulighed for at teste den ekstreme GTI udover det kan man tillade sig på almindelig vej. Her ville vi nemlig også få tid til at lege med den unikke foraksel, hvor styretøjet er koblet fra de øvrige elementer. Bremserne på 340 mm foran og 290 mm bagtil bør også kunne bremse et godstog, så der var lagt op til en fantastisk formiddag.

Her bør også nævnes, at man kan køre Renault Mégane R.S. i forskellige programmer som virkelig gør en forskel på hvordan bilen opleves.
Normal er standardprogrammet, mens ESP Sport lader den blive mere livlig hvad angår antispinsystemet og ABS-systemet venter længere tid med at slå til mens gasresponsen også bliver meget mere aggressiv. Man kan dog også slå ESP helt fra, også bliver Mégane R.S. først og fremmest en rigtig vildbasse.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Allerede efter første runde stod det dog klart, at Mégane R.S. er den mest velkørende sportsmodel vi på redaktionen endnu har haft til test. I svingende lægger den fantastisk, og selv hvis man har presset den en smule for meget ved man hurtigt, hvad det næste skridt er. – Det virker derfor utrolig letkørt, og selvom man ingen dygtig racerkører er kan man hurtigt tro man er det. Styringen virker en smule upræcis på almindelige veje, men lige så snart man giver den en smule gas på landevejen eller Sjællandsringen transformeres det til at blive ekstremt præcist.
På langsiden nåede vi op på lidt over 165 km/t, hvilket er ganske godt gået af en gadebil.

På Nürburgring har franskmanden også bevist sit værd i Trophy-udgaven, hvor den lavede den hurtigste tid iblandt forhjulstrukne produktionsbiler. – Næsten 20 sekunder hurtigere end Ford Focus RS!

Det er dog ingen hemmelighed, at vi under testugen bestemt ikke nåede de 12,2 km/l, men man køber bestemt ikke Mégane R.S. pga. økonomien, og vi ser derfor straks bort fra dette.

Hvis man overvejer at købe Mégane R.S. og ofte er til trackdays skal det nævnes computeren i bilen er ekstra smart, da den kan hjælpe med at tage omgangstider, har G-måler og viser andre detaljer om hvor meget man presser speederen, bremsen osv.

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

Konklusion:

Renault Mégane R.S. koster 434.000 kr. og en SEAT Leon Cupra R koster til sammenligning 408.000 kr… MEN, så let er valget bestemt ikke! Franskmanden har nemlig mere udstyr og er en del mere hardcore hvilket man ikke en gang behøves en racerbane for at blive overbevist om.

Vi synes Renault Mégane R.S. er klart det bedste valg i klassen, da den på bedste vis forstår at samle en god pris, massere af hestekræfter samt præcision som vil få de fleste til at smile hele vejen fra garagen, ud til arbejdspladsen og hjem igen hver evig eneste dag.

Man skal dog være opmærksom på, at den faceliftede Mégane R.S. yder 15 heste ekstra, hvilket dermed gør den lige så kraftfuld som Trophy-udgaven fra 2011, mens drejningsmomentet også er øget til 360 Nm. Vi ved dog ikke om prisen forbliver på samme niveau.

Renault Mégane R.S.

Ydelse: 250 hk ved 5.500 omdr./min / 340 Nm ved 3.000 omdr/min.

Præstationer: Topfart er 250 km/t. 0-100 km/t på 6,1 sek

Oplyst forbrug: 12,2 km/l – 190g/km

Køreklar vægt: 1.462 kg

Mål i cm: Længde: 429,9 cm, Bredde: 184,8 cm, Højde: 143,5 cm

Bagagerumsvolumen: 377/ 991 liter

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 434.000 kr.