1. Home
  2. Biltest
  3. Test: SEAT Leon 1.4 TSI Style COPA
0

Test: SEAT Leon 1.4 TSI Style COPA

Test: SEAT Leon 1.4 TSI Style COPA
0
0

Uge 36 stod på test af den gamle kending SEAT Leon, som vi både har testet i 1.2 TSI Ecomotive Technology og Cupra R udgave. Denne gang var det dog en 1.4 liters TSI motor med 125 heste og en COPA-udstyrspakke som var det specielle.

Begge gange vi har haft SEAT Leon til test, så har vi altid været positivt overrasket, og selvom den 2.0 liters TSI motor i Cupra R var yderst underholdende, så var det alligevel den 1.2 TSI motor som overraskede os mest. Derfor var vi spændte på, om den lille 1.4 liters TSI også ville brillere gennem hele testen.

Charmerende og sporty SEAT Leon-design

Udefra er der ikke meget dårligt at sige om Leon, da den bør falde i de flestes smag med dens charmerende og sporty design. Vi synes SEAT har fundet en god grænse, hvor den hverken bliver for udfordrende eller kedelig, så den rammer en bred målgruppe.

Materialet virker dog en smule billigere end i Volkswagen Golf, hvilket også gælder for komponenterne i kabinen, hvor der er lige lovlig meget plastik.

COPA-pakken gør Leon langt mere attraktiv

Selvom Leon i forvejen er en glimrende bil, så er der ikke noget som ekstraudstyr til en god pris, hvis man vil tiltrække kunder. – SEAT tilbyder derfor den såkaldte COPA-udstyrspakke til både Leon, Altea og Altea XL.

Der er to forskellige opgraderinger, hvor den første er fra udstyrsniveauet Reference som bl.a. indeholder:

  • Tågeforlygter
  • Multifunktionsrat
  • 2-zone automatisk klimaanlæg
  • 16’’ letmetalfælge
  • Bluetooth (gælder kun for Leon)
  • Fartpilot

Har man udstyrsnivauet Style opgraderer man med flg. udstyr:

  • SEAT Media system med DAB radio og touch screen navigation
  • Bluetooth
  • Lys- og regnsensor
  • Automatisk nedblændeligt bakspejl
  • Parkeringssensor bag

Til Leon koster hver opgradering 10.000 kr. og skulle man før købe disse opgraderinger hver fra sig, så ville prisen være 33.929 kr. – Dermed 23.929 kr. sparet!

I testugen blev vi glade for COPA-pakken, da den indeholder mange ting som man bliver glad for i dagligdagen. – Ja, man gør faktisk brug af dem alle, også med prise på 10.000 kr. bør alle kunne være med, hvis man overvejer at købe en Leon.

Favoritdisciplinen er snoede landeveje og sving

SEAT Leon henvender sig mest til det mere unge publikum, eller dem der godt kan lide en bil, hvor der er langt vægt på den sporty ånd.

Undervognen synes en smule for hård, hvis man kører i områder med mange bump og dårlig belægning. – Vi skulle dog bare en tur ud på de snoede landeveje og ind i skarpe sving for igen at huske, at det er der SEAT Leon virkelig sparker R*V!

Styretøjet fungerer nemlig også perfekt, og med det dejlige sportsrat i hænderne, så tager man gerne nogle skarpe sving mens man kan mærke, hvordan alt i Golf-klasse bilen spiller fint ind. – Faktisk får man en oplevelse af en mindre sportsbil gennem svingende.

Motoren lyder af mere – og føles af mere…

Ligesom med den 1.2 TSI motor så føles det som om, at det er en større motor man har under motorhjelmen. Det kun de hurtige respons, men også lyden er fantastisk i forhold til størrelsen på motoren.
Den 1.4 TSI motor klarer 0-100 km/t på 9,8 sekunder, hvilket er en ganske fin bedrift. Det føles dog betydeligt hurtigere, da det optimale drejningsmoment på 200Nm allerede starter fra 1.500 omdrejninger og bliver ved til 4.000.

Motorlyden er som sagt også rigtig fornuftig, og det gør det endnu mere sjovt at køre med frisk fart ind i et sving, hvor man samtidig kan høre, hvordan den lille motor arbejder for at komme hurtigere ud af svinget. – Velvidende at der ikke er sket meget inden man igen kigger på speedometeret.

Konklusion:

Med en samlet pris på 269.900 kr. inkl. COPA-udstyrspakke for SEAT Leon 1.4 TSI Style, så må det siges at være et yderst godt tilbud. SEAT har været skarpe med deres priser, og med den nye udstyrspakke, så er der mange penge at spare i forhold til en Volkswagen Golf, som vil koste lidt over 300.000 kr. med den bunke ekstraudstyr. – Golf er dog mere lækker i interiøret, også har den en helt anden brandingværdi(brugtvognsværdi).

Den 1.4 TSI motor er dog ikke sjovere end den 1.2 TSI. Vi vil derfor hellere anbefale den 1.2 TSI da den overrasker væsentlig mere, også er den samtidig 25.000 kr. billigere og mere brændstoføkonomisk.

SEAT Leon 1.4 TSI Style COPA

Ydelse: 125 hk ved 5.000 omdr./min / 200 Nm fra 1.500-4.000 omdr./min

Præstationer: Topfart er 197 km/t. 0-100 km/t på 9,8 sek

Oplyst forbrug: 16,1 km/l – 148 g/km

Mål i cm: Længden: 432 cm, Bredde: 177 cm, Højde: 146 cm

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 259.900 kr. + 10.000 kr. for COPA-udstyr

tags: