1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Test: SEAT Leon ST 1.6 TDI
0

Test: SEAT Leon ST 1.6 TDI

Test: SEAT Leon ST 1.6 TDI
0
0

SEAT sælger den ”nye” Leon ved hjælp af ordet ”sport”… Det var der dog ikke meget af i testmodellen. Den kunne derimod køre langt på literen!

Hvis Volkswagen Golfs design er for konservativt til din smag, så har den store tyske koncern dog et mere frækt søstermærke, SEAT. Ligesom Audi A3 og Skoda Octavia deler SEAT Leon platform og megen teknologi med Volkswagen Golf.

Priserne for Leon ST starter ved 199.999 kr. med 86 heste og laveste udstyrsniveau. Det er dog næppe nogen hemmelighed, at de fleste vil vælge en større motor og mere udstyr. Vi har prøvet den 105 hestes 1.6 liters dieselmotor, der er angivet til 26,3 km/l, og med højeste udstyrsniveau, Style, hvor prisen bliver lige over 270.000 kroner. Vælger man en Golf Variant med samme motor og næsthøjeste udstyrsniveau må man punge ud med over 320.000 kroner. Det er altså en prisforskel på 50.000 kroner, og dermed en sum penge de fleste danske husholdninger vil kunne mærke.

Læs også:  Derfor bør du investere i en hybridbil

Teknologien er den samme, så hvad er det man betaler ekstra for? Først og fremmest er udstyrsniveauerne ikke komplet ens, og herudover vil der være forskel på gensalgsværdien for en SEAT og Volkswagen.

Til det tekniske

Teknisk set er dieselmotoren noget grov, hvilket grunder i den er udviklet til økonomikørsel. Motoren har dog fint med kræfter til hverdagen, da den yder 250 Nm ved 1.500-2.750 omdr/min. Gearkassen er en femtrins manuel, og selvom gearingen er høj savnes et sjette gear på motorvejen. Vi nåede ikke 26,3 km/l, men vi var godt tilfredse med knap 23 km/l ved blandet kørsel.

Bagagerummet er på 587 liter, hvilket dermed er mindre end både Golf Variant og Skoda Octavia Combi. Faktisk har både Golf og Octavia stationcarmodellerne over 605 liter, og Octavia Combi er pladskongen, da den kan håndtere op til 1.740 liter når bagsæderne er lagt ned. Pladsen i kabinen er også udmærket med fin bagsædeplads og et overskueligt interiør. De elementer SEAT har brugt i bilen er dog billigere end i Golf, hvilket specielt underbygges af nogle skarpe kanter og de meget tarvelige dørhåndtag… I det hele taget fremstår den mere plastikagtig, men det er også den billige udgave af en Golf.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Køreoplevelsen er som vi kender den, komfortabel og lidt sportslig. Den har dog mistet lidt mere af sit sportslige præg i stationcarmodellen, hvilket bl.a. skyldes den ekstra længde og kilo.

Vi synes:

Den billige måde at køre Golf stationcar – og så endda med et smartere design!

SEAT Leon ST Style 1.6 TDI
1.6 liters firecylindret turbodiesel
Ydelse: 105 hk v. 3.000 omdr/min, 250 Nm v. 1.500-2.750 omdr/min
Præstationer: Topfart: 191 km/t – 0-100 km/t: 10,7 sekunder
Forbrug: 26,3 km/l – 99 g/km
Køreklar vægt: 1.331 kg
Mål i cm: 453,5, 181,6, 145,4
Bagagerumsvolumen: 587-1.470 liter
Pris cirka: 272.400 kr.

tags: