1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Den ultimative luksus-coupé: Vision Mercedes-Maybach 6
0

Den ultimative luksus-coupé: Vision Mercedes-Maybach 6

Den ultimative luksus-coupé: Vision Mercedes-Maybach 6
0
0

Med sine næsten seks meter tiltrækker den nye koncept luksus-coupé fra Mercedes-Maybach masser af opmærksomhed ved det nuværende bilshow i Pebble Beach, Californien.

Bilshowet afholdes hvert år i august og er det ultimative bilshow, hvis man elsker klassiske biler. Det nye koncept fortæller Mercedes er en hyldest til den klassiske aero-coupé-guldalder og en udforskning af moderne teknik.

Designet af konceptbilen er markant anderledes end vi er vant til. Der er både ”boat-tail” og vingedøre, mens 24” fælge skaber ekstra opmærksomhed.

Teknikken består af fire elmotorer (en ved hvert hjul), og tilsammen er ydelsen 750 hestekræfter. Batteriet på 80 kWh er placeret under gulvet for at optimere vægtfordelingen. Rækkevidden er over 500 km og accelerationstiden fra 0-100 km/t er under 4 sekunder!

Vha. en ny quick-charge funktion med jævnstrøm på op til 350 kW, kan det nye koncept oplade strøm til 100 km på blot fem minutter. Batteriet kan også oplades ved hjælp af en trådløs induktionsopladning, hvor bilen skal holde et bestemt sted.

Læs også:  BMW i5: Kåret som årets bil i Danmark 2024

Der er desværre ingen pressebilleder af interiøret men Mercedes fortæller, at det er unikt udformet med en kombination af klassiske analoge instrumenter og med digitale informationer i forruden. Sæderne har desuden sensorer i polstringen, som registrerer hvordan passagererne sidder. Hvis sensorerne registrerer, at man har stive muskler går massagen i gang, og hvis man er kold eller varm starter enten varme elle ventilation i sæderne.

Som en anden speciel detalje kan bilen genkende passagernes tøj og indstille kabinelyset derefter.

mercedes-maybach-luksus-coupe