1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Ups, her er den nye Volvo V90
0

Ups, her er den nye Volvo V90

Ups, her er den nye Volvo V90
0
0

Præsentationen af den kommende Volvo V90 rykker nærmere og nærmere, og trods Volvo har ville holde mest muligt hemmeligt til præsentationsdagen d. 18 februar, så er der nu flere lækkede billeder.

Den nye Volvo V90 bliver afløseren til den nu gamle V70’er, som bestemt også har haft brug for en afløser. V90’eren er baseret på den nye S90 sedan, og da det er samme model i bare sedan og stationcar, så har de samme elegante former.

V90’eren forventes at blive hele 15 cm længere end V70’eren, hvilket vil give tiltrængt plads i kabinen – specielt ved bagsæderne. Derudover bliver den gamle V70’ers bagagerum på 575 liter højst sandsynligt også en del større i V90’eren.

Motorudvalget forventes ikke at overraske nogen, da det med 99,9 % sandsynlighed vil være det samme som S90’eren tilbydes med. Dette inkluderer en en 407 hestes T8 hybridmotor, en 320 hk 2.0 liters turbo (T6), en T5 med 254 hk samt en 2.0 liters firecylindret diesel med enten 190 eller 235 hk (også kaldet D4 og D5).

Vi vil kunne fortælle mange flere informationer når Volvo præsenterer den nye stationcar ved Geneve Motor Show i starten af næste måned.