1. Home
  2. Bilmærker
  3. Mazda
  4. Video: Porsche 911 Turbo S kan ikke ryste Mazda MX-5 af
0

Video: Porsche 911 Turbo S kan ikke ryste Mazda MX-5 af

0
0

Der er ingen grund til at sammenligne Mazda MX-5 og Porsche 911 Turbo S. Det er faktisk svært at finde steder, hvor de to biler har specielt meget tilfælles.

Porsche 911 Turbo S er en ekstremt hurtig bil, mens Mazda MX-5 er verdens mest solgte roadster, og dermed en hel del mere folkelig. Det er dog ikke altid, at mange hestekræfter er en fordel på bane, hvis man altså ikke kan håndtere dem.

Som det kan ses i denne video, så ser chaufføren i Porschen noget mere usikker ud end manden i Mazdaen, som nærmest kender banen som sin egen inderlomme. Det er dog alligevel ret fascinerende, hvordan MX-5’eren konstant op mod svingene vinder ind, mens han haler lidt ind på 911’eren i svingende. Men når der så først bliver åbnet op igen for brugen af speeder på et sikkert lige stykke vej, så er 911’eren selvfølgelig over alle bjerge – men kun indtil næste sving…

Læs også:  Nye Porsche Cayenne er den kraftigste nogensinde

Det skal dog siges, at MX-5’eren i dette tilfælde ikke er nogen helt almindelige MX-5’er. Det er nemlig en Miata Spec med en optimeret Bilstein affjedring. Trods vægten på blot 1.057 kilo skal der arbejdes med den 1,6 liters motor, for at holde op med den ekstreme Porsche.

Se blot videoen her: