1. Home
  2. Bilnyheder
  3. 1-liters Ford EcoBoost klarer Nürburgring på 7 minutter og 22 sekunder
0

1-liters Ford EcoBoost klarer Nürburgring på 7 minutter og 22 sekunder

1-liters Ford EcoBoost klarer Nürburgring på 7 minutter og 22 sekunder
0
0

Racerbil med modificeret EcoBoost motor sætter superbiler til skamme og klarer 20km/l.

Fords seneste EcoBoost motor er hurtigt ved at få sig lidt af en fanskare; kombinationen af en begrænset slagvolum på kun 999cc over tre cylindre, sammen med en turbo har skabt en motor med en ydelse der svarer til en 1.6 liters motor og næsten 21 km/l.

Spørgsmålet er hvilken bil EcoBoost enheden vil være at finde næste gang? En sublim Fiesta Zetec S? Eller måske en flabet Ka ST?

Ford har selv taget skridtet videre og monteret 1.0-liters EcoBoost motoren i en Formel Ford bil, sammen med en ydelse på 205hk.
Derefter sendte de den rundt på Nordschleife, hvor den klarede en tid på 7 minutter og 22 sekunder.

Læs også:  Vinterklar bil: De vigtigste opgaver for at sikre, at din bil klarer kulden

Hurtigere end Aventador

Imponerende for en bil med en enliters, trecylindret motor der klarer den 20,7 kilometer lange Nürburgring hurtigere end en Lamborghini Aventador eller en McLaren MP4-12C.
Ikke overraskende kan Ford nu bryste sig af rekorden for den hurtigste omgangstid for en trecylindret bil.

Nu tænker du vel at det drejer sig om en racerbil, og rekorden derfor er en small sag. Men der er ikke tale om en regulær Formel Ford. Såvel som at udskifte den regulære 1.6-liters, firecylindrede EcoBoost motor med en mindre trecylindrede, har holdet monteret alt udstyr på bilen for at gøre den lovlig på gaden.

Klar til gadebrug

Nuvel, den var næppe gået i en dansk synshal, men lygter, skærme, blinklys, spejle, et horn, en manuel gearkasse og dæk med mønster figurerer ikke normalt på en Formel Ford.

Læs også:  Range Rover Electric: Skabt til at køre forrest

7:22 er den 11. hurtigste tid nogensinde på Nordschleife, hvilket betyder at Formel Forden holdt en gennemsnitsfart på 168 km/t gennem banen.

Fords egen test indikerer at bilen kan klare næsten 255 km/t og 0-100km/t på under fire sekunder.

Mest interessant er det måske, at den samtidigt klarer 20,1 km/l ved 120km/t. Så tag bare mel i munden.

tags: