
Allerede til næste år sender Opel elbilen Ampera-e på gaden, og den tyske bilproducent lover rækkevidden bliver længere end de fleste andre elbiler.
Navnet er selvfølgelig relateret til el-hybrid’en Ampera, men modsat hybridmodellen, så har Ampera-e ingen brændstofmotor. Batteripakken er desuden gemt væk under gulvet, hvilket sikrer mere kabineplads og bedre køreegenskaberne, da man får et bedre tyngdepunkt end hvis batterierne eksempelvis lå i bagagerummet. Da batterierne som nævnt er placeret under gulvet og ikke i bagagerummet, så er selve bagagerummet også helt sammenligneligt med andre biler i kompaktklassen.
Opel har arbejdet meget med at sikre en vis rækkevidde, så den faktisk kan bruges i hverdagen – og så endda med plads til fem personer. En andet vigtigt parameter er selvfølgelig prisen, og her fortæller Opel, at de arbejder mod en særdeles konkurrencedygtig pris.
Indvendig vil man finde den fulde pakke af Opel’s kommunikationssystemer til både integration med smartphone og butlerservice i form af Opel OnStar med automatisk nødopkald.
“Elbiler har potentiale til at bidrage betydeligt til beskyttelse af klimaet og reduktion af emissioner, ”udtalte Opels topchef, Karl-Thomas Neumann om baggrunden for introduktionen af en elbil.