Home Bilnyheder 675 hestekræfter i ny McLaren 675LT sætter standarden
0

675 hestekræfter i ny McLaren 675LT sætter standarden

675 hestekræfter i ny McLaren 675LT sætter standarden
0
0

I 1997 stiftede vi for første gang bekendtskab med den enorme bagende på den daværende motorsport-sejrende McLaren F1 GTR, og med den ‘enorme bagende’ menes der selvfølgelig den forlængede bagende. Som modspil til den dengang nye konkurrent fra Mercedes-Benz, CLK-GTR, skulle der presses noget mere downforce ud af McLaren, og det blev der netop gjort i form af den forbedrede aerodynamik fra det forlængede bagparti.

McLaren kaldte modellen med det forlængede bagparti for “Longtail” forkortet LT.

Siden sidste løb i 1998 har vi ikke set meget til disse LT-modeller, men det ændrer sig snarest muligt. I de lune, britiske hænder hos McLaren hedder den nyeste model nemlig 675LT, og den debuterer på motorshowet i Genevè den 3. marts. Den tager formentlig messen med storm i form af fuldkommen dramatiske designelementer såvel som optimerede aerodynamiske fordele.

Læs også:  5 ting du måske ikke vidste om BMWs nye topmodel

Ligeledes er den udstyret med en aktiv Longtail-luftbremse, som vi kender i formindsket udgave fra 650S’eren såvel som P1’eren. Med 650S lagt på bordet kan vi også informere om, at den nye 675LT byder på 40% mere downforce end 650S’eren, men de må under ingen omstændigheder sammenlignes alligevel.

3.8 liters Twinturbo V8’er!

Motormæssigt byder den nye 675LT på en 675 hestes 3.8-liters twin-turbo V8’er med letvægtskomponenter og to nyudviklede turboer, der ligeledes yder et maksimalt drejningsmoment på 700 Nm. Udstødningen giver også et godt knald ‘once in a while’, eftersom den er lavet en form for letvægts-titanium, og så er det designet til at forbedre performancedelen af bilen, men samtidig reducere vægten.

Alt dette resulterer i den bil, der med sikkerhed render fra de fleste, og så ser den da tilmed godt ud – på trods af vi ikke har set andet end bagenden endnu, hvor man tydeligt ser de to afgangsrør placeret lige under luftbremsen i form af en spoiler.

Den nye 675LT produceres formentlig kun i begrænsede eksemplarer og udelukkende kun som Coupé-variant, og McLaren betegner den selv som værende en 650S’er til banebrug.

Godt ser den ud, og vi har høje forventninger til dens officielle debut den 3. marts. Både performance- og designmæssigt, men når enden er god, er alting vel godt.