Home Bilnyheder 7-serien på steroider og dobbelt op på luksus
0

7-serien på steroider og dobbelt op på luksus

7-serien på steroider og dobbelt op på luksus
0
0

Motoren er en 4.4 liters TwinTurbo V8 med 608 hestekræfter og 800 Nm fra 3.000 omdr/min! Alle kræfterne håndteres af den ottetrins ZF-gearkasse, som har Alpinas såkaldte Switch-Tronic funktion, som de har udviklet i samarbejde med ZF.

Til sammenligning havde den gamle model cirka 540 hk og 730 Nm fra selvsamme 4.4 liters V8 biturbo-motor, hvilket bragte den fra 0-100 km/t på 4,6 sekunder med en topfart på 312 km/t. Det blandede brændstofforbrug var omkring 10 km/l. Dermed er de nye specifikationer ganske imponerende: 0-100 km/t på 3,6 sekunder og en topfart på 311 km/t! Dette er næsten en superbil værdig, og husk på det hele foregår i en stor optimeret BMW 7-serie.


Det er dog ikke kun pga. de yderligere 68 hk, 70 Nm og en mere effektiv gearkasse, at accelerationstiden er blevet markant forbedret. Generelt set er den nye 7-serie blevet op mod 130 kilo lettere end forgængeren, hvilket bestemt hjælper på de dynamiske præstationer.

Du kan læse mere om den nye BMW 7-serie her. 

Læs også:  Nissan: Micra skal være sjovere

Foruden motoropgraderingen har Alpina også modificeret bilens affjedring, hvor fokus har været på at bibeholde den exceptionelle komfort til de lange køreture. Dog lægger Alpina ikke skjul på, at optimeringerne af undervognen også skal skarpe bilens agilitet og dynamik, når det kommer til de sjove køreegenskaber.

Luksus fortsætter indvendigt

Standardudstyret er ekstremt og der er ikke sparet på dyrt Nappa-læder, komfortsæder, instrumentpaneler pakket ind i læder, et stort infotainmentsystem, bakkaamera og mange andre eksklusive detaljer. Her er intet overladt til tilfældighederne. Men i sidste ende kommer man også til at betale for det.

Alpina B7 xDrive leveres med 20” Alpina fælge på 255/40 Michelin-gummi foran og 295/35 bagtil. Er 20” ikke nok tilbyder Alpina også 21”!

BMW 7-serien har fået lov til at beholde en del kendetegn, men man kan også hurtigt se, at det ikke er nogen helt almindelig 7-serie. Bl.a. har bilen fået integreret et nyt kølingssystem i den velkendte BMW grill, der hjælper med at køle den store V8-motor ned, som bl.a. også bruges i M6 og M5.

Læs også:  BMW 7-serie gør klar til ministerrokade

Præsentationen af den nye Alpina B7 xDrive finder sted ved Geneve Motor Show i starten af næste måned.