1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Åbent Hus hos Renault i morgen
0

Åbent Hus hos Renault i morgen

Åbent Hus hos Renault i morgen
0
0

I morgen, søndag d.18 august bliver salget af elbilerne Renault Zoe og Twizy sat i gang, hvilket sker ved et stort Åbent Hus arrangement.

Der er i alt 30 Renault ZE forhandlere i Danmark, og hos disse er der mulighed for prøveture, hvor man samtidig kan deltage i en konkurrence om en tur for to til Paris.

Renault Zoe har været længe ventet, da den først og fremmest er udmærket praktisk med sin længde på knap 4,1 meter, bagagerum på 388 liter, fik topkarakter i Euro NCAP og har en reel rækkevidde på 150 kilometer(210 km er angivet).

Drivlinjen er en motor som yder 88 hk og et batteri på 22 kW/t.

Fra standard er Zoe udstyret med Renault R-Link system, hvilket er et integreret multimediesystem, som både har radio, medieafspiller, Tom Tom live navigation og overvågning af bilens batteriforbrug. Desuden er systemet altid online, og man kan derfor downloade forskellige apps direkte til bilen.

Læs også:  Kender du de nye parkeringsregler ?

Batteriet lejes gennem Renault ligesom de øvrige Renault elbiler, hvilket gør købsprisen meget lavere, da batteriet i sig selv koster mellem 60-70.000 kroner. Kører man 12.500 km om året er lejeprisen 699 kr. om måneden, og hvis man kører 15.000 km er prisen 784 kr. – kører man længere kan dette også klares.

Bilens pris er 161.400 kr., hvilket gør den til Danmarks billigste elbil.

Lidt om Twizy

Renault Twizy er det skøre rumfartslignende køretøj, som hverken er en scooter eller bil… Rækkevidden er angivet til 115 km, men i dagligdagen er 80-90 kilometer mere reelt. Tophastigheden er 80 km/t og Twizy kan køre på alle typer vej, selv motorvej.

Der er skivebremser på alle fire hjul, airbag i rattet og døre. Pladsen er trang i Twizy, hvis man benytter sig af de to sæder, hvor man sidder ligesom på en motorcykel.

Læs også:  Hvad får man, hvis man blander det bedste fra BMW i, BMW X og BMW M?

Batteriet er et 7 kW som tager 3½ time at oplade. Dermed er prisen for en fuld opladning omtrent 15 kr.

Urban eller Technic er de to udstyrsniveauer man kan vælge imellem, og her er forskellen alufælge og mulighed for farvevalg. Prisen begynder ved 58.400 kr. og oven i dette kommer en månedlig leje af batteriet hos Renault, som koster 529 kr. pr. måned ved 7.500 km om året.