1. Home
  2. Baggrund
  3. En ægte veteran – ‘313’ fylder 80
0

En ægte veteran – ‘313’ fylder 80

En ægte veteran – ‘313’ fylder 80
0
0

Det er 80 år siden, verden første gang stiftede bekendtskab med Anders Ands lille røde bil.

Det er svært at forestille sig et køretøj, der har lige så megen personlighed som Anders Ands. Men lige præcis Anders’ egen bil – den lille, røde klassiker med navnet 313 – udgør den perfekte firhjulede følgesvend til den karismatiske and.

Det var helt tilbage i 1937, at verden første gang stiftede bekendtskab med 313, og det var i tegnefilmen Anders Ands biltur. I år er det således 80 år siden, og dette markeres med et helt særligt nummer af Anders And-bladet, hvor ‘313’ hyldes.

Her kan både andefans og bilentusiaster muntre sig med et væld af hæsblæsende historier, sjove fakta og ikke mindst en flot plakat med et tværsnit af den legendariske bil, der giver et unikt indblik i bilens mekaniske dele – herunder dens krumtapaksel og gearstangsknop.

Læs også:  Bilsalget vokser betrageteligt og bliver grønnere i EU

Dette markeres med et særnummer af Anders And & Co., der er propfyldt med historier om bilen – herunder en interaktiv historie, hvor læseren skal assistere Lille Hjælper med at reparere den. Med bladet følger også en flot plakat, der rummer et tværsnit af den legendariske bil.

Interaktiv historie om 313

Særnummeret rummer ikke mindre end fire historier, hvor 313 spiller en central rolle.

I Gode gamle 313 bliver Anders And tilbudt en halv million kroner af en filminstruktør, der gerne vil have bilen med i sin film, mens Totalskadet følger Anders’ indsats for at få sin kære bil repareret efter et frontalsammenstød med en anden andebyboer. Og i Lånte fjer, som er en klassisk historie fra 1977, bytter Anders bil med Onkel Joakim i troen på, at lykken er et dollargrin.

Læs også:  Bilsalget vokser betrageteligt og bliver grønnere i EU

Bladets hovedhistorie er imidlertid 313 alene på tur, som ikke er en helt almindelig Anders And-tegneserie. Det er nemlig en interaktiv historie, hvor læseren skal assistere Lille Hjælper med at reparere 313. Historien giver også et helt særligt indblik i det dobbeltliv, som 313 fører – nemlig som Stålandens superbil, der kan give selv Batmobilen baghjul.

 

Anders And & Co. nr. 5/2017 udkommer den 2. februar.