Home Bilmærker Alfa Romeo Alfa Romeo får to nye motorer i Giulia-programmet

Alfa Romeo får to nye motorer i Giulia-programmet

Alfa Romeo får to nye motorer i Giulia-programmet
0
0

En helt nye 2-liters benzinmotor med 200 hk og en 2,2-liters dieselmotor med 180 hk – begge med 8-trins automatgear.

 

Benzinmotoren er helt nyudviklet med fire cylindre og Fiats MultiAir-ventilstyresystem. Motoren er fremstillet udelukkende i aluminium, og den har direkte indsprøjtning og lavtryksturbo, der i den nye udgave yder 200 hk  og har et drejningsmoment på 330 Nm fra 1.750 omdr./min.

Motoren leveres altid med den nye 8-speed automatgearkasse som sikrer lynhurtige gearskift. Det får Giulia 2.0 Turbo benzin fra 0-100 på blot 6,6 sekunder og den stopper først ved 235 km/t.

Den nye 2,2 liters dieselmotor er den første i Alfa Romeos historie, der udelukkende er fremstillet i aluminium og udstyret med balanceaksler. Den nye udgave yder 180 hk, har et maksimalt omdrejningsmoment på 450 Nm til rådighed fra 1.750 omdr./min. Også den kommer med den nye 8-trins automatgearkasse som standard. Det giver kræfter nok til at komme fra 0-100 på blot 7 sekunder og opnå en tophastighed på 230 km/t.

Læs også:  5 ting du måske ikke vidste om BMWs nye topmodel

Som firmabil er beskatningsværdierne henholdsvis 426.125 kr. for benzin og 420.325 kr. for diesel.

Alfa Romeo Giulia 2.0 Turbo benzin Aut.

4 cyl. Turbo, MultiAir og direkte indsprøjtning
1.995 cm3
200 hk v. 5.000 omdr./min.
330 Nm v. 1.750 omdr./min.
Topfart: 235 km/t
0 – 100 km/t: 6,6 sek
Kombineret forbrug: 16,7 km/l

Alfa Romeo Giulia 2.2 Diesel 180 Aut.

 4 cyl. Turbo, MultiJet CommonRail diesel
2.143 cm3
180 hk v. 3.750 omdr./min.
450 Nm v. 1.750 omdr./min.
Topfart: 230 km/t
0 – 100 km/t: 7,0 sek.
Kombineret forbrug: 26,3 km/l