1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Alle detaljer om den nye Aygo
0

Alle detaljer om den nye Aygo

Alle detaljer om den nye Aygo
0
0

Den nye Toyota Aygo har ved siden af søsterbilerne Peugeot 108 og Citroën C1 fået verdensdebut på Geneve Motor Show.

Toyota vil overbevise det unge og moderne marked om, at Aygo er en bil ’man kan have det sjovt i’, og har stylet Aygo for at lade sig skille sig ud i bybil segmentet, uanset om dens dramatiske udseende vil dele meningerne, siger Toyota.

Toyota synes at Aygo’s dramatiske X-motiv næse, dobbelt-bobbel tag og sidevinduer vil hjælpe den i et segment, hvor konkurrencen er væsentligt hårdere end da den originale Aygo blev lanceret i 2005. Dengang var der kun fem rivaler, i dag er der over 20.

Aygo har den højeste individuelle markedsandel for nogen Toyota og ifølge japanerne er Aygo bilen der tiltrækker unge købere til Toyota og holder dem der.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Aygo måler 3.75mm og er derfor kun 25mm længere end den udgående model og sporvidden er kun 8mm bredere. På trods af de beskedne dimensioner, siger Toyota at kabinen til føreren er væsentligt forøget, og at interiøret opleves væsentligt mere rummeligt, i det midterkonsol og forruden er skubbet 50mm tilbage. Den mest iøjnefaldende feature i kabinen er det nye x-touch multimediesystem med adskillige smarte standardfunktioner som fx bakkamera, Bluetooth® til håndfri mobilsnak og trådløs streaming af musik fra mobiltelefonen, kørecomputer, apps og ikke mindst MirrorLink, der gør, at man trådløst kan spejle skærmen fra sin mobiltelefon op på bilens store 7” touch skærm.

Udstyrsvarianterne hedder hhv. X, X-Play og X-Wave. Sidstnævnte er den mest veludstyret og fås bl.a. med canvas tag – åbent tag – der kan foldes hurtigt ud og sammen. Desuden har den 15″ alufælge, nøglefri betjening af bilen, fuldautomatisk klimaanlæg og multimediesystemet x-touch som standard. X-Cite og X-Clusiv er to specielle udstyrsvarianter, der også vil kunne findes i modeludvalget.

Læs også:  Så høje er fartbøderne

Den nye bybil, der vil blive tilbudt i både tre-dørs og fem-dørs udgaver med et stoftag som ekstraudstyr, vil også adskille sig fra rivalerne ved at tilbyde muligheden for at tilpasse sin Aygo individuelt, ved f.eks. at tillade en unik farve på snuden eller i kabinen.

Købere eller brugt købere vil være i stand til at ændre eller genopfriske interiør og eksteriør uden de store problemer. Den eneste motor vil på lanceringstidspunktet være en 69-hestes, 1.0-liters trecylindret benzinmotor. Det forventes Aygo kører 26 km/l samt kun udleder 88 g/km CO2.

Den nye Toyota Aygo bliver introduceret i Danmark til juni.

tags: