Den 21. august 1974 blev Volvo 240 vist for motorpressen første gang. Med et produktionstal i løbet af 19 år på omkring 2,8 millioner enheder blev modellen en succes for Volvo uden fortilfælde. Nu fylder modellen 40 år.
1974 var et godt år for Sverige. I foråret vandt ABBA det europæiske melodi grand prix med Waterloo, en 18 år gammel Björn Borg lagde tenniseliten ned, og Volvo præsenterede en af sine vigtigste modeller nogensinde.
Den 21. august fik pressen lov at se og køre den nye bil for første gang. Journalister blev fløjet i charterfly fra Volvos hovedkontor i Göteborg til den lille by Borlänge, hvor en række Volvo 244 GL stod parat. Alle var topmoderne; orange både ind- og udvendigt.
Iøjnefaldende design og ny teknik
Volvo 240 var en videreudvikling af 140-serien, men meget var forandret. Nyhederne sås primært på fronten, hvis udseende var kraftigt påvirket af VESC sikkerhedsbilen, som blev præsenteret to år før. Mest iøjnefaldende var de store stødfangere – bilen var i alt 13 cm længere end 140-serien. Nyt på interiørområdet var bl.a. de karakteristiske, åbne nakkestøtter.
Den nyudviklede B21 motor kunne fås i en karburatorversion på 97 hk og en version med direkte indsprøjtning.på 123 hk. Bilens forvogn var nydesignet med McPherson forhjulsophæng.
I oktober 1974 begyndte produktionen af den mere eksklusive 260-serie, der fra starten kom i to udgaver, DL og GL. 264 havde en ny, 2,7 liter V6 motor på 140 hk. Motoren, kaldet B27, blev bygget i Douvrin i det nordlige Frankrig og var resultatet af et partnerskab mellem Volvo, Renault og Peugeot.
Samarbejde med Volkswagen og Bertone
I løbet af de år, hvor Volvo 240 var i produktion, kom en lang række motorer til. En verdenspremiere, der blev introduceret i forbindelse med 1979-modellen, var en sekscylindret dieselmotor udviklet i samarbejde med Volkswagen. Dieselmotoren kunne også fås i en femcylindret udgave på nogle markeder. Årgang 1981 kom en 244 turbo med 155 hk til. Den store sensation kom imidlertid lidt senere i form af 245 turbo herregårdsvogn – den første serieproducerede herregårdsvogn med benzinturbomotor.
I årenes løb blev Volvo 240 produceret i en række forskellige udgaver. Foruden to-, fire- og fem-dørs varianter var der også en eksklusiv coupé-udgave, 262C, bygget hos italienske Bertone, der producerede i alt 6.622 af slagsen mellem 1977 og 1981. I den anden ende af størrelsesskalaen var 264TE og 245T, der begge var forlænget med 70 cm. 264 Top Executive var en luksuslimousine, og 245 Transfer var en ekstra stor herregårdsvogn, som bl.a. blev brugt til transport af svenske skolebørn i landområder.
USA’s reneste bil
En verdensnyhed på miljøområdet kom i efteråret 1976, hvor Volvo for første gang leverede biler i 200-serien med trevejs katalysator og Lambda sonde i Californien. Lambda sonden betød, at 90 procent af de skadelige luftarter såsom kulbrinte, kulilte og kvælstofilte forsvandt i katalysatoren. I 1977 vandt Volvo American National Environmental Industry Award, og i 1978 blev Volvo 240 udpeget til at være USA’s reneste bil af California Air Resources Board.
Sport og sikkerhed i samme bil
240 Turbo havde også succes på racerbanerne. Den flotteste titel erhvervede den i 1985, da Thomas Lindström og Gianfranco Brancatelli vandt det europæiske Touring Car Championship, ETC.
Volvo 240/260 modtog en række sikkerhedspriser. I Storbritannien fik Volvo Don Safety Trophy for sine sikkerhedsfremmende initiativer og design udover lovgivningskrav. I 1976 valgte USA’s Traffic Safety Administration, NHTSA, 240 som standard for fortsat sikkerhedsarbejde. I fire år i slutningen af 1980’erne var 240 herregårdsvogn den sikreste bil i sin størrelse i USA i henhold til Highway Loss Data Institute.
Stigende priser på Volvo 240
Volvo 240 er blevet en bil for samlere, hvor entusiasterne særlig interesserer sig for turbovarianten. Den pris, der betales for en almindelig udgave i god stand er støt stigende. Det er relativt let at købe reservedele, hvoraf Volvo stadig kan levere mange, ligesom rækken af nyproducerede komponenter er stigende.
Foruden i Göteborg blev Volvo 240 også produceret på Volvos fabrikker i Kalmar og Gent. Den sidste bil forlod samlebåndet på Torslanda-fabrikken den 5. maj 1993. Modellen havde da overlevet længere end nogen havde fantasi til at forestille sig 19 år før.
Volvo’s koncernchef på det tidspunkt, Pehr G. Gyllenhammar, overrakte nøglerne til køberen af den sidste 240 ved en særlig ceremoni. Pehr G. Gyllenhammar havde selv haft adskillige specialbyggede 240’ere som firmabil, og ved ceremonien sagde han:
– Vi har haft verdens mest sikre bil, en af de biler, det bedst har kunnet betale sig at købe, og en bil, som allerede nu er en levende legende, og som vil blive det endnu mere i de år, der kommer.
200-serien er indtil nu den model i Volvo’s historie, der er produceret flest af: 2.685.171 240’ere og 177.402 260’ere. I alt blev der bygget 2.862.573 biler mellem 1974 og 1993.