Tyske motorer vil få fremtiden finde vej til det britiske ikon.
Rolls Royce og Bentley er allerede på separate, tyske hænder så bør man være bekymret for, at Mercedes’ AMG-afdeling for fremtiden vil levere motorer til Aston Martin?
Ikke såfremt det kan sikre mærkets overlevelse. Aston bygger mindre end 5.000 biler om året på hvad der ret beset er en solid men forældet platform, der strækker tilbage til den originale DB9 i midten af forrige årti. Aston Martin har brug for et helt nyt produkt og på trods af en nylig kapitalindsprøjtning er der i øjeblikket ikke likvider til at udvikle en top-moderne motor der kan lege med de store drenge og møde Euro6-kravet. Lige meget hvad, skulle der handles motorer andetsteds.
AMG har efterhånden alt fra højtydende, turboladede firecylindrede enheder til turboløse og turboladede V8 motorer med alt mellem 400 og 600 hestekræfter. Om nødvendigt har AMG også en sublim V12 motor på lager, såfremt hardcore Aston-fans vil kunne tolerere en turbo i bilen.
Italienske tendenser
Men hvis ikke AMG, hvem så? Nogen foreslå at Aston skulle søge tilbage til Ford, der trods alt ligger inde med en V8 motor eller to der sædvanligvis har til huse i en Mustang. Men hvor mægtig den end er, er Fords V8-motorer ikke nødvendigvis lige så fremtidssikrede som AMGs bud og lige nu bør Aston Martin netop kigger fremad. Så det bliver nok til turboer. Det samme er på vej i konkurrerende biler fra Maserati og eventuelt vil vi (igen) se det i Ferrari, der i øjeblikket er i færd med at udvikle en ny række twin-turboladede V6 og V8 motorer til begge fabrikanter. Men på trods af at Fiat unægtelig har brug for pengene, skulle der en del til at sælge nyeste generation af motorer til en direkte konkurrent.
Jaguar Land Rover har en enkelt V8-enhed og på trods af at den er pokkers skøn, har den tillige år på bagen.
Audi har en række fremragende V8 og V12 motorer men intet ønske om at anvende dem uden for VW-gruppen. Blandt tyskerne har kun AMG formået at bibeholde V8-sjælen i en turboladet tid.