1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Kom med på Audi Driving Experience for unge!
0

Kom med på Audi Driving Experience for unge!

Kom med på Audi Driving Experience for unge!
0
0

Det er bag rattet det foregår, når du tilmelder dig Audis særlige kørekursus. Konceptet hedder Audi Driving Experience, og et særligt kursus for unge mellem 18-22 år køres hvert år på hhv. FDM Jyllandsringen og Sjællandsringen. Vi tog med på kurset for unge og fik udover en køreoplevelse for livet også muligheden for at afprøve bilerne under forskellige forhold!

IMG_6069

Vi trillede op på FDM Jyllandsringens parkeringsplads, stillede bilen og gik over mod pitområdet hvor der stod 12 biler linet op. Seks af de nye Audi A4 3.0 Avant med 272 hestekræfter og seks af de nye Audi RS3 Sportback med 367 hestekræfter. Velvidende vi skulle køre i dem senere, fulgte først en hi-speed tur i den nye Audi R8 V10 Plus med 610 hestekræfter.

0-100 km/t tager 2.7 sekunder, og det tog heller ikke ret lang tid at komme rundt på banen: bag rattet var nemlig svenske Fredrik Åhlin, der kører rally i den prestigefyldte WRC-serie. Sammen med far Jerry Åhlin stod de to for at instruere os gennem diverse øvelser.

Læs også:  Inspireret af Ørkenrally: Audi Q8 e-tron edition Dakar kombinerer eventyr og teknologi

Klar bag rattet
Efter grundig gennemgang af forskellige teknikker på et lærred skulle vi nu selv til at stifte bekendtskab med teknikkerne: selvfølgelig på banen og skiftevis i de to topmodeller fra Audi. Første øvelse var for vores vedkommende i den store familie-container A4 3.0 TDI quattro s-trnoic med 272 hestekræfter. Accelerér med fuld gas over 50-60 meter, giv slip og manøvrér uden om keglerne. Det galt om at have tungen lige i munden og absolut ikke begynde at bremse – så var der ros fra svenske Jerry.

IMG_6072

Ovre i RS3’eren skulle vi også accelerere fra stilstand med fuld gas og slippe gassen efter 100 meter og herefter blokere bremsen, imens vi manøvrerede uden om et objekt – igen opstillet med kegler. Ros fra svenske Fredrik hvis du virkelig kunne finde ud af at blokere bremsen.

Læs også:  Audi udvider sit udvalg af elektriske SUV'er

Tilsyneladende tyder noget på, at folk til tider er bange for at træde den helt i bund. Herefter skulle der køres slalom i begge biler, og det var ikke bare slalom på en lige linje. I stedet var det rundt på første halvdel af FDM Jyllandsringen, og det var super sjovt at få lov til at lege i nogle sving.

Der blev sat omgangstider
Her mærker man tydeligt, at RS3’eren er en meget sportslig vogn kontra A4’eren, som der var lidt mere blød hat over – men som stadig imponerede. Senere viste det sig, at samtlige 23 unge skulle køre på tid gennem slalombanen i den hurtige RS3. Vi tog en 3. plads med hjem og er sikre på, at det var fordi vi virkelig tog de to erfarne instruktørers undervisning til os, både hvad angår noget som køreteknikker men også siddeposition i bilerne.

Læs også:  Audi Q6 e-tron: Fremtidens elektriske SUV definerer ny æra af "Vorsprung durch Technik"

IMG_6055

Kurset koster 1.875 kr. og må ses som værende en oplevelse for livet, der byder på en masse ting som du kan tage med dig viderehen. Kurset er kun for unge mellem 18-22 men også kurser for ældre forefindes. Niveau I koster 3.995 kr. og byder på lidt mere avancerede øvelser. Ønskes endnu mere avancerede øvelser og mere fart findes også Niveau II til en pris af 4.995 kr.

Audi kalder deres kursus for en ultimativ oplevelse for adrenalin og køreevner. Vi giver dem ret og har under kontrollerede forhold lært, hvordan man bruger kraft og dynamiske køreegenskaber til at klare sig ud af farlige situationer i trafikken. Det kan anbefales.

IMG_6053